Hvad er en obligation, og hvad skal du være opmærksom på som investor? Obligationer er et begreb, du støder på i forbindelse med huskøb eller investering. Vi har samlet det, du skal vide, før du investerer i obligationer.
Sammenlignet med aktier anses obligationer som mere stabile og sikre investeringer, mens afkastet generelt kan være lavere end det, man kan opnå på aktiemarkedet. Når du investerer i obligationer låner du i princippet penge ud til en regering, en boligkøber eller en virksomhed og får renteudbetalinger over tid.
Hvordan det hænger sammen og hvad det betyder for obligationer som aktivklasse, hvordan obligationer fungerer og hvilke typer der findes – alt det gennemgår vi i denne begynderguide.
Obligationer forklaret i tre sætninger
- Obligationer fungerer som lån, hvor investorer låner penge ud til stater, realkreditinstitutter/boligkøbere eller virksomheder, som derefter udbetaler renter og tilbagebetaler lånet ved obligationens udløb.
- Der findes forskellige typer af obligationer, nemlig statsobligationer, realkreditobligationer, og virksomhedsobligationer, med hver deres risikoprofiler og afkastmuligheder.
- Afkastet på obligationer afgøres af faktorer som rentesatser, kreditværdighed og markedsforhold, og som investor må man forholde sig til risici, løbetid og renteprofil og -niveau.
Så ved du alt om obligationer, ikke? Nej, det kræver måske nok en uddybning, så vi vil nu folde de enkelte temaer mere ud.
Obligationer – lånebevis og investeringsobjekt
Obligationer er på en gang ret simple, og samtidig komplekse som investeringsobjekt. Når en stat, et realkreditinstitut eller en virksomhed har brug for at låne penge, kan de vælge at udstede obligationer. Når disse enheder udsteder obligationer, laver de principielt en række gældsbreve, hvori man lover at tilbagebetale lånet med renter over en bestemt tidsperiode, kaldet løbetiden.
Ved at sælge disse gældsbeviser til investorer får udstederen penge i kassen til gengæld for de løbende rentebetalinger. Når du køber en obligation, bliver du långiveren, og udstederen af obligationen er låntageren, som forpligter sig til at udbetale renter til dig som tak for at låne pengene. At købe obligationer anses for en sikker måde at opnå et fast renteafkast og en god måde at sprede sine investeringer på og dermed minimere risikoen.
Mere stabile end aktier
Fondsbørsen i København
Sammenlignet med aktier, der kan svinge dramatisk i værdi, giver de fleste obligationer et mere forudsigeligt afkast – et tiltalende træk for mange investorer. Og når det tidspunkt kommer, hvor obligationen udløber, forventes udstederen at tilbagebetale hele det lånte beløb til dig. Det giver en ekstra sikkerhed, som ikke nødvendigvis findes i aktieinvesteringer, forudsat dog at du kan stole på udstederen og dennes betalingsevne.
For selvom obligationer traditionelt anses for at være mindre risikable end aktier, er det stadigvæk vigtigt at tage højde for sådan noget som udstederens kreditværdighed og markedets aktuelle tilstand. Disse faktorer kan påvirke både risikoen og det forventede afkast af din investering og bør undersøges grundigt, før man vælger at købe obligationer.
Tre typer af obligationer
Obligationer findes i tre forskellige varianter med hver deres egenskaber og risikoprofiler. det drejer sig om:
- Statsobligationer. De udstedes af stater til dækning af et underskud på statsbudgettet og ses typisk som en ret sikker investering på grund af den lave risiko for statsbankerot. Disse midler anvendes til alt fra infrastrukturprojekter til statens løbende udgifter.
- Realkreditobligationer. De er knyttet til fast lån i fast ejendom, og forbindes i høj grad med boligmarkedet og privates huskøb, men bruges også af virksomheder til at rejse kapital. Disse obligationer udstedes af realkreditinstitutter.
- Virksomhedsobligationer. De udstedes af private virksomheder, men er ikke så almindelige i Danmark. De kan være lidt mere risikable end de to andre typer, men de tilbyder ofte et højere afkast for at kompensere for denne øgede risiko.
Som investor er det vigtigt at forstå den type obligation, du vælger, og hvordan dens specifikke egenskaber påvirker risikoprofilen og det samlede potentielle afkast.
Risikoprofil og afkast på de tre obligationstyper
Realkredit Danmark udsteder obligationer til finansiering af boliglån
Realkreditobligationer kan have en relativt lav nominel rente, der kan ligge fast i en løbetid på op til 30 år. Det kan hæmme mulighederne for det helt høje afkast, men de anses for en meget sikker investering. Da de udstedes med sikkerhed i en boligs/ejendoms værdi – op til 70 % af en aktuelle vurdering – skal boligmarkedet næsten kollapse, for at investorernes penge er i fare.
Modsætningen her er virksomhedsobligationer, hvor en lavere kreditvurdering kan være udtryk for en højere risiko, men også øge potentialet for afkast gennem en højere rente. Her til lands benytter virksomheder sig hellere af låntagning via realkreditsystemet, hvor renteniveauet alt andet lige er lavere.
Som dansker kan du godt købe udenlandske virksomhedsobligationer, men ofte kræver det et meget stort minimumsindskud. Desuden skal man være opmærksom på, at der kan være en klausul om, at virksomheden kan konvertere dem til aktier under visse omstændigheder.
Statsobligationer opfattes ligesom realkreditobligationerne som en sikker pengeanbringelse. Alt afhænger dog af det landets finansielle og politiske stabilitet samt regeringens ansvarlighed. Danmark er ikke gået bankerot siden 1813 og fremstå solid. Men blandt andet Grækenland og flere latinamerikanske stater har været i så alvorlige økonomiske vanskeligheder inden for de seneste årtier, at tilliden til dem har lidt et knæk.
Sådan tjener man penge på obligationer
Når man placere sine penge i obligationer kan det dels være for at beskytte deres værdi, dels for at opnå en decideret fortjeneste. Afkastet på obligationer består potentielt af to dele: løbende rentebetalinger og kursgevinsten, hvis du sælger obligationen til en højere pris end købsprisen. Handel indbyrdes mellem investorer kaldes det sekundære marked.
Kuponrenten er en ældre betegnelse for den pålydende eller nominelle rente, der er den fastsatte rentesats på en obligation.Den er afgørende for det løbende afkast. Den pålydende værdi er det beløb, du får tilbage, når obligationen udløber. Hvis du har købt den til en lavere pris vil du have opnået en fortjeneste.
Den effektive rente, som kombinerer kuponrenterne og eventuel kursgevinst, er udtryk for det samlede afkast på din investering. Det afkast er sammen med den aktuelle kurs særligt vigtigt, hvis du planlægger at sælge dine obligationer før de udløber. Det vil nemlig bestemme din fortjeneste i sidste ende.
Prissætning og renter
Prisen på obligationer bestemmes af mange faktorer
Prisen på en obligation er lig med kursen gange den pålydende værdi. Et papir med en pålydende værdi på 100 kr. handles for 90 kr., hvis kursen er 90. Den pålydende værdi ændre sig ikke i løbetiden og vil være det beløb, låntageren skal betale tilbage, obligationen skal indfris.
Selvom det opfattes som et stabilt aktiv kan kursen på en obligation vise sig at være meget flygtig. Kursen på obligationer kan stige til over 100, hvorved det koster mere at købe den, end det beløb, som står på den. På det overordnede plan bestemmes stemningen på obligationsmarkedet af faktorer som
- nuværende og forventede renteudviklinger
- forventninger til den fremtidige efterspørgsel på obligationer
- graden af stabilitet på de finansielle markeder generelt
- udbuddet af obligationer på markedet
Hvis renten for eksempel stiger, kan det få værdien af din allerede eksisterende lavrente obligation til at falde, da nye investorer kan finde mere lukrative muligheder andetsteds.
Markedskræfterne for udbud og efterspørgsel er også centrale i prissætning obligationer prisfastsættes, ligesom den pengepolitik, der føres af centralbankerne, har stor betydning for kursudviklingen på kortere danske obligationer. Påvirkningen fra faktorer som inflation og økonomisk vækst spiller en større rolle for prissætningen af mellemlange obligationer. Dertil kommer, at prisen på den enkelte obligation blandt andet reflekterer
- resterende løbetid
- pålydende rente
- tillid udstederens betalingsevne
- typen af obligation
Som investor er det derfor vigtigt at holde øje med både kortsigtede og langsigtede økonomiske tendenser, når man overvejer at købe obligationer. I valget af obligationer må en række individuelle faktorer omkring udsteder og type mv. tages i betragtning.
Når renten falder
Når renten falder, sker der ofte det, at prisen på eksisterende obligationer med en relativt høj fast rente stiger. Investorer søger efter de bedste afkast, og når nye obligationer tilbyder lavere renter, bliver ældre obligationer med en højere pålydende rente mere attraktive og efterspurgte – og dermed dyrere. Det kan give en kursgevinst til investorer, der er i besiddelse af sådanne obligationer, hvis de vælger at sælge dem.
Denne dynamik er særligt vigtig at overveje for investorer, der leder efter muligheder for at realisere gevinst på kort sigt. Det er også en faktor, som kan påvirke beslutninger omkring timingen af køb og salg af obligationer, da investorer kan forsøge at “time” markedet for at optimere deres afkast baseret på forventninger til rentebevægelser.
Når renten stiger
Modsat det tidligere scenarie falder kursen på eksisterende obligationer, når renten stiger. Det kan føre til tab for investorer, der ligger inde med disse obligationer. Højere renter på nye obligationer gør det mindre attraktivt at holde fast i ældre obligationer med lavere renter, hvilket får priserne til at falde. Det kan udgøre en risiko for obligationsejere. De vil nu ikke kunne sælge dem til en lige så høj pris for deres som de har betalt for dem.
Investorer skal være opmærksomme på denne risiko, især hvis de planlægger at sælge deres obligationer før de udløber og bliver indfriet. For dem, der holder obligationen til den udløber, vil den oprindelige investering dog typisk være sikret, medmindre udstederen misligholder lånet.
Fast rente vs variabel rente
Fast versus variabel rente er noget mange boligejere har skulle forholde sig til. Det er også helt centralt i forbindelse med afkastet på dine obligationer, om renten er fast eller variabel. Med andre ord:ligger renten fast i hele løbetiden eller kan den ændre sig over tid?
En fast rente vil sikre et konstant afkast over hele lånets løbetid, og det kan være en fordel, hvis markedsrenterne falder, da afkastet bliver ved med at være det samme. På den anden side vil en variabel rente følge markedsrenterne. Det kan potentielt give afkast, der er højere end en fast forrentet obligation i tider, hvor renterne generelt stiger.
Den type af forrentning, du går efter på obligationsmarkedet, bør derfor afhænge af din risikovillighed og dine forventninger til markedsrenternes udvikling. Overvej hvordan din privatøkonomi og livssituation er gearet til at absorbere de svingninger, der følger med en variabel rente. Mekanismen for prissætning på obligationer og sammenhængen med obligationsrenten er et kapitel for sig, som vi skal se nærmere på nu.
Særlige risici ved obligationer
Selvom obligationer generelt anses for en sikker havn, især når man sammenligner dem med aktier er de – som det så småt er antydet oven for – ikke helt uden risiko. Der er flere faktorer, der skal tages i betragtning ved netop denne type af aktiver:
- Kreditrisiko: Muligheden for, at udstederen af en obligation ikke vil være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.
- Markedsrisiko: Risikoen for, at renteændringer påvirker værdien af dine obligationer. Kort sagt: når renterne stiger, falder kursværdien typisk.
- Illikviditetsrisiko: Risikoen for, at det bliver svært at sælge dine obligationer, og de ikke nemt kan omsættes til kontanter.
- Valutarisiko: Risikoen for, at kursen på den valuta, som obligationens værdi er angivet i, falder og udhuler dens reelle værdi.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse risici, når man investerer i obligationer. Så kan du bedre beskytte dine penge og sikre, at din portefølje er så modstandsdygtig som muligt over for uventede økonomiske hændelser.
Kreditvurdering og risiko
Kreditvurderingen af udstederen er et centralt element, når man skal bedømme risikoen forbundet med en obligation. Det er en vurdering af udstederens evne til at tilbagebetale sine gældsforpligtelser og sandsynligheden for en eventuel konkurs, som kan stamme fra et kreditvurderingsbureau.
Danske statsobligationer anses for meget sikre papirer
Jo højere kreditværdighed, desto lavere er risikoen, og dette giver ofte anledning til lavere rentesatser på disse obligationer. Omvendt vil udstedere med lavere kredit rating, som det kaldes i international sammenhæng, tilbyde højere renter for at kompensere for den større risiko, investorer påtager sig.
Konkursrisikoen skal ikke glemmes helt. Hvis udstederen ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser, kan investoren miste alle sine investerede midler. Derfor bør man undersøge udstederens økonomiske stabilitet og historik, før man beslutter sig for at købe en obligation. Det gælder særligt for virksomheder, hvor risikoen kan være mærkbart større end med stater, der som nævnt generelt har en lavere udstederrisiko.
Tag højde for valutakurserne
Valutakursrisikoen er en anden overvejelse, især hvis du overvejer at købe obligationer i en anden valuta end din egen. Dette element af risiko opstår, når værdien af den valuta, hvori obligationen er denomineret, svinger i forhold til din hjemlige valuta.
Sådanne svingninger kan både forårsage tab og tilbyde muligheder for gevinst, alt efter valutakursens bevægelsesretning. For eksempel, hvis hjemlandets valuta styrkes i forhold til den valuta, obligationen er udstedt i, kan det mindske værdien af de indtægter, du modtager fra dine obligationer.
Valutakursrisikoen kan være svær at forudsige og håndtere, da den påvirkes af mange forskellige globale økonomiske faktorer. For at minimere denne risiko kan investorer enten vælge at holde sig til obligationer udstedt i egen valuta eller bruge forskellige finansielle instrumenter til at afdække mod valutakursudsving.
Løbetid og obligationskøb
Løbetiden på en obligation er temmelig afgørende, da den definerer hvor længe dine penge vil være bundet og påvirker både risiko og potentielt afkast. Kort sagt, jo længere du låner dine penge ud, desto højere er risikoen alt andet lige, men også det potentielle for afkast. Løbetiden svinger typisk fra meget korte perioder på under et år til flere årtier, og hver løbetidstype har sit sæt risikofaktorer og fordele.
Når man vælger obligationer, er det derfor vigtigt at tage højde for ens personlige økonomiske mål og tidshorisont. Er du på udkig efter en stabil, langsigtet indkomstkilde, eller har du behov for at kunne likvidere din investering relativt hurtigt? Svaret vil hjælpe dig med at afgøre, hvilken løbetid der passer til din investeringsstrategi.
Korte obligationer
Obligationer med en løbetid på op til ca. 3 år er populære blandt investorer, der søger et alternativ til kontanter med lidt mere risiko, men også chance for højere afkast. Disse obligationer er generelt mindre følsomme over for ændringer i renten, og det bidrager til en større prisstabilitet.
Dermed kan de være interessante for de investorer, der kan få brug for at tilgå deres midler på kortere sigt, uden at skulle bekymre sig om store udsving i værdien af deres investering.
De korte obligationer kan således fungere som en slags buffer i en diversificeret portefølje. De tilbyder en form for sikkerhed i tilfælde af markedsuro, samtidig med at de bidrager med et potentiale for et afkast, som ofte vil være højere end en traditionel opsparingskonto.
Mellemlange obligationer
Mellemlange obligationer, hvor løbetiden strækker sig over 3-7 år, repræsenterer en god mellemvej mellem korte og lange obligationer. De balancerer risiko mod muligt afkast på en måde, som kan være attraktiv for mange investorer. Deres kurser kan svinge mere end de kortere obligationer, men de undgår de voldsomme udsving, som de længerevarende obligationer oplever.
For investorer, der søger en rimelig forudsigelighed i deres investeringer, samtidig med at de bevarer muligheden for et højere afkast, kan mellemlange obligationer være en fornuftig tilføjelse til porteføljen. De tilbyder en blanding af sikkerhed og vækstpotentiale, som kan være særligt værdifuld i urolige økonomiske tider.
Lange obligationer
Lange obligationer – dvs. dem med en løbetid på mere end 7 år – kan tilbyde de højeste rentesatser, men der følger en tilsvarende forhøjet risiko med. De er særligt følsomme over for ændringer i markedsrenterne og kan gennemløbe betydelige kursudsving, når disse renter ændrer sig. Det kan være både godt og skidt for investorer.
For de mere risikovillige eller dem med en lang investeringshorisont kan lange obligationer være et interessant valg. De større kursudsving kan give mulighed for betydelige gevinster, men kan også resultere i store tab, hvis renterne stiger. Derfor egner lange obligationer sig nok mere til den mere erfarne investor, der har en forståelse og en plan for at håndterer denne type risiko.
Konverterbare og inkonverterbare obligationer
Det er vigtigt at gøre sig forskellen på konvertible obligationer og inkonverterbare obligationer klart. De indebærer forskellige muligheder og begrænsninger for både udstedere og investorer, som er vigtige for det potentielle afkast. De inkonverterbare obligationer er de mest ligetil; de løber over en bestemt periode og bliver indfriet på udløbsdatoen. Dermed har de en klar og forudsigelig afkastprofil.
Konverterbare obligationer tillader udstederen at indfri lånet til kurs 100 inden for løbetiden, selvom børskursen måtte være højere på indfrielsestidspunktet. Muligheden for at indfri lånet før tid kan være en fordel for udstederen, især hvis markedsforholdene ændrer sig til ugunst for dem.
For investorerne kan konverterbare obligationer give mulighed for at realisere potentielle kursgevinster gennem en aftalt varselsperiode eller hvis de kan sælge dem, før udstederen vælger at indfri dem. Det kan dog også begrænse afkastet, hvis de bliver indfriet tidligt og investor står med en lavere rente end forventet, når de skal genplacere deres penge.
Det er altså en balancegang mellem fleksibilitet og forudsigelighed at vælge mellem de to typer. Som investor skal man overveje sin risikovillighed og sin forventning til markedsudviklingen, før man vælger at investere i konverterbare henholdsvis inkonverterbare obligationer.
Skal jeg investere i obligationer?
Beslutningen om at investere i obligationer bør tage udgangspunkt i dine personlige finansielle mål, din risikovillighed og din overordnede investeringsstrategi. Obligationer tilbyder generelt et lavere afkast end aktier, men er også forbundet med mindre risiko. For investorer, der søger forudsigelighed og et stabilt afkast eller nærmer sig et tidspunkt, hvor de skal bruge deres penge, kan obligationer være en fornuftig investering.
Og selvom markedsforholdene konstant ændrer sig, viser historien at en diversificeret portefølje med både aktier og obligationer ofte kan modstå økonomiske udfordringer og give en stabil vækst over tid. Således kan obligationer fungere som en buffer mod aktiemarkedets volatilitet og tilbyde en form for sikkerhed i turbulente tider.
Som dansk investor skal man dog være opmærksom på, at afkast på aktier og obligationer beskattes forskelligt. Skatten på aktieindkomst ligger på 27-42 %, og et stykke lavere med den særlige aktiesparekonto, mens afkast fra obligationer beskattes som almindelig kapital indkomst, hvor satsen ligger på 37-42 %.
Investering i obligationer for begyndere
For begyndere, der vil ind på obligationsmarkedet, er der en række nemme måder at komme i gang på. En simpel metode er at åbne en handelskonto eller aktiesparekonto, hvor man kan købe individuelle obligationer eller handle obligationer gennem investeringsforeninger og ETF’er.
Det kan være klogt for nye investorer at begynde med mellemlange obligationer, særligt hvad angår danske stats- og realkreditobligationer, da de tilbyder en god balance mellem risiko og afkast. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at mens obligationer generelt er sikre, så bør man ikke investere mere, end man har råd til at miste. Du skal overveje faktorer som:
- Renterne: De bestemmer størrelsen på de løbende betalinger, du vil modtage.
- Udstederens kreditværdighed: En højere kreditværdighed fører typisk til lavere renter på grund af den lavere risiko.
- Økonomiske udsigter: De kan påvirke både renten på enkelte obligationer og hele markedet for obligationer.
- Inflation: Den kan også påvirke renten på obligationer.
- Markedsrisikoen, eller risikoen for, at hele markedets værdi kan ændre sig.
Nogle af disse faktorer kan være forudsigelige, mens andre er uforudsigelige og kan give anledning til både positive og negative overraskelser i forhold til dit potentielle afkast. Diversificering af dine investeringer kan hjælpe med at sprede risikoen og minimere virkningen af uforudsete markedssvingninger.
At søge rådgivning fra en økonomisk rådgiver eller at lave grundig research kan hjælpe med at sikre, at du træffer velinformerede beslutninger og finder de rigtige obligationer, der matcher dine investeringsmål og risikotolerance.
Opsamling: obligationer som finansieringsværktøj og investeringsobjekt
Obligationer kan beskrives som et lånebevis, hvor du som investor låner penge ud til den, der udsteder obligationen. Efterfølgende kan disse lånebeviser handles indbyrdes mellem investorer. Der er knyttet en rente og en løbetid til lånet, og obligationen har en pålydende værdi, som er det, udstederen skal betale til indehaveren af obligationen, når løbetiden ender. Desuden kan renten være fast eller variabel og udstederen kan have ret til at indfri lånet før tid.
Realkreditobligationer spiller en afgørende rolle på ejendomsmarkedet
Obligationer udstedes af staten eller af realkreditinstitutter, og uden for Danmark er det også almindeligt med virksomhedsobligationer. Som investor kan man opnå et afkast via de regelmæssige rentebetalinger og ved at sælge en obligation dyrere, end man har købt den. Kursen og dermed prisen på en obligation kan nemlig variere over tid, da de handles frit.
Som med andre aktiver er der risici forbundet med obligationshandel, der i nogen grad afhænger af type, udsteder og generelle markedsforhold. Men ved at kombinere aktier og obligationer kan man udvikle en diversificeret og mere sikker portefølje.
For de investorer, der nærmer sig tidspunktet for brug af deres midler, kan en større vægtning i obligationer være fordelagtig. For begyndere i investeringsverdenen tilbyder obligationer en god måde at få et solidt fodfæste og begynde at bygge en stabil og sikker økonomisk fremtid.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den største risiko ved at investere i obligationer?
Den største risiko ved at investere i obligationer er kreditrisikoen, der indebærer muligheden for, at udstederen ikke kan håndtere sine betalinger og muligvis går konkurs, samt markedsrisiko, der påvirker obligationsværdien negativt ved renteændringer.
Kan jeg miste penge ved at investere i obligationer?
Ja, der er en risiko for tab, især hvis udstederen misligholder eller hvis du er nødt til at sælge til en lavere kurs. Det er vigtigt at være opmærksom på disse risici, når man investerer i obligationer.
Hvorfor falder kursen på mine obligationer, når renten stiger?
Kursen på dine obligationer falder, når renten stiger, fordi nye obligationer udstedes med højere renter, hvilket gør de eksisterende lavrentende obligationer mindre attraktive for investorer.
Er det klogt at investere i konverterbare obligationer?
Konverterbare obligationer kan godt være en klog investering. De giver mulighed for kursgevinster, men det er vigtigt at være opmærksom på at udstederen kan vælge at indfri dem tidligt.
Hvordan kan jeg som nybegynder komme i gang med at investere i obligationer?
Du kan komme i gang ved at åbne en handelskonto eller aktiesparekonto og investere i individuelle obligationer eller gennem investeringsforeninger og ETF’er. Mange anbefaler at starte med mellemlange obligationer for at opnå en god balance mellem risiko og afkast.
