Kryptovaluta for dummies: Din begynderguide til digital valuta

Kryptovaluta for dummies: Din begynderguide til digital valuta

Du er helt sikkert hørt om kryptovaluta. Om ikke andet så fordi medierne i perioder bringer mere elle mindre kulørte historie om fænomenet. Menhvad er det egentlig for en størrelse? Hvordan fungerer det, hvilke muligheder ligger der i det som investor og hvordan kommer man i gang med at handle kryptovaluta?

Mange kender kun Bitcoins, men der findes efterhånden flere tusinde kryptovalutaer på markedet, hver med deres unikke egenskaber og anvendelsesmuligheder. I denne ‘kryptovaluta for dummies’ forsøger vi at omsætte komplekse begreber til klart sprog og hjælpe nybegyndere med at navigere i krypto-universet.

Hovedpunkter

  • Kryptovaluta er en digital og decentraliseret valuta, der fungerer ved hjælp af blockchain-teknologi og sikrer transaktioner gennem kryptografi.
  • Investering i kryptovaluta kræver omhu med at vælge en handelsplatform, sikring af midler og opmærksomhed på de skattemæssige forpligtelser.
  • Markedet for kryptovaluta er under konstant udvikling, og der diskuteres, om det kan udgøre fremtiden for økonomiske transaktioner.
  • Der er fortsat udfordringer som voldsom volatilitet på krypto-markedet, lovgivningsmæssig inerti og rene svindel-projekter.
  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Kryptovaluta forklaret: sådan fungerer det

Krypto-netværkene kræver enorm computerkraft

Kryptovaluta er en form for digital valuta, som opererer uafhængigt af centralbankerne og pengeinstitutterne. De adskiller sig fra traditionelle valutaer ved at være decentraliserede og bygger på anvendelse af såkaldt blockchain-teknologi.

Det betyder, at kryptovalutaer kan overføres mellem enkeltpersoner uden behov for en central bank eller myndighed, hvilket muliggør peer-to-peer transaktioner og kryptovaluta handel direkte mellem to privatpersoner.

Transaktioner med kryptovalutaer sikres ved hjælp af kryptografi, som beskytter data og opretholder netværkets integritet. Dette gør det muligt at overføre værdier digitalt på en sikker måde, uden at man behøver at bekymre sig om svindel eller uautoriseret adgang.

Blockchain-teknologien spiller en central rolle i hele processen, da den skaber en uforanderlig logbog over alle transaktioner. Her får du en gennemgang af de centrale aspekter ved begrebet kryptovaluta, blockchain-teknologien og dens rolle samt forskellige typer af kryptovalutaer, så du kan få en bedre forståelse af konceptet og investeringspotentialet.

Begrebet kryptovaluta

Begrebet kryptovaluta refererer til en digital møntfod, der fungerer på en peer-to-peer basis. Bitcoin, som blev lanceret i 2009, var den første kryptovaluta og fungerer uden behov for en centraliseret mellemled, Det betyder, at transaktioner kan gennemføres direkte mellem brugere. Dette er muligt takket være blockchain-teknologien, som sikrer, at transaktionerne bliver valideret og registreret på en sikker måde.

Kryptovalutaer skabes gennem en proces kaldet ‘mining’, der er forbundet med et stort energiforbrug på grund af den krævede computerkraft. Mining involverer nemlig brug af computerkraft til at løse komplekse matematiske problemer, hvilket udløser skabelsen af nye enheder af den pågældende kryptovaluta.

Processen bruges også til også med at godkende og sikre transaktioner på netværket. På grund af den decentraliserede natur og brugen af kryptografi er det praktisk talt umuligt at manipulere med transaktionerne. Det gør kryptovalutaer til en sikker og pålidelig form for digital betalingsenhed.

Blockchain teknologi i praksis

Mining foregår systematiseret i store ‘farme’

Blockchain-teknologi er fundamentet for kryptovalutaer og sikrer transaktioner ved at skabe en sikker logbog over informationer, der er umulig at foretage ændringer i. Hver transaktion registreres i en blok, som derefter tilføjes til en kæde af tidligere transaktioner, der skaber en uforanderlig og transparent historik af alle transaktioner på netværket.

Blockchains er hele grundlaget for, at kryptovalutaer kan operere uden en central myndighed eller bank. Den åbner i det hele taget potentialet for nye finansielle modeller baseret på decentralisering, transparens, sikkerhed og privatliv.

Ved at eliminere behovet for mellemled kan blockchain teknologien reducere omkostningerne ved transaktioner og øge hastigheden og effektiviteten. Det åbner for en række nye anvendelsesmuligheder, ikke kun inden for finans, men også inden for områder som supply chain management, healthcare og offentlige tjenester.

Forskellige typer af kryptovalutaer

Der findes tusindvis af forskellige kryptovalutaer på markedet, hver med deres unikke egenskaber og anvendelsesmuligheder – og der kommer stadig flere til. Bitcoin var den første kryptovaluta og er stadig den førende målt på markedsværdi. Den blev introduceret i 2009 og har siden da etableret sig som “guldstandarden” inden for kryptovalutaer.

Ethereum, som blev lanceret i 2014, er den næststørste kryptovaluta og er kendt for sin ‘smart contract’ funktionalitet. Smart contracts gør det muligt at automatisere og sikre aftaler uden behov for en mellemmand, hvilket åbner op for en bred vifte af applikationer. Udover Ethereum er der mange andre populære kryptovalutaer som

  • Bitcoin
  • Render
  • Polkadot
  • Solana

for nu blot at nævne enkelte af de lidt større. De hører under betegnelsen Altcoins, der dækker alle nye kryptovalutaer, som er opstået efter Bitcoin. Begrebet dækker altså i virkeligheden over langt, langt de fleste kryptovalutaer derude i dag og kan derfor virke lidt meningsløst. Det inkluderer i hvert fald tusindvis af forskellige kryptovalutaer, som hver især tilbyder noget mere eller mindre unikt til markedet.

Køb af kryptovaluta – Trin for trin

For at købe kryptovaluta skal du først vælge en handelsplatform, hvor du opretter dig som bruger og sætter penge på din konto til at handle for. Valget af handelsplatform er ret vigtigt, da det har betydning for sikkerheden, brugervenligheden og de omkostninger, der er forbundet med dine handler.

Når du har valgt en platform og oprettet en konto der, skal du følge disse trin:

  1. Sæt midler ind på din konto.
  2. Find den eller de kryptovalutaer, du vil købe.
  3. Brug din konto til at købe kryptovaluta.
  4. Pacer de kryptovalutaer, du har købt, et sikkert sted.

Lad os gennemgå processen mere detaljeret.

Valg af handelsplatform

Når du vælger en handelsplatform til kryptovaluta, er der flere faktorer, du skal overveje:

  • Sikkerhed: Undersøg hvilke sikkerhedsforanstaltninger platformen har på plads for at beskytte dine midler og personlige informationer.
  • Brugervenlighed: Vurder hvor nemt det er at bruge platformen.
  • Gebyrer: Tjek hvilke gebyrer der er forbundet med at bruge platformen.

For nye investorer kan moderne digitale banker som Revolut være et godt valg, da de tilbyder en brugervenlig oplevelse og generelt er sikrere end mere komplekse børser.

Du kan hanlde med krypto på eToro

Platforme som eToro og Nordnet anbefales til aktive investorer, da de tillader nem køb og salg af kryptovalutaer samt brug af finansiel gearing. eToro er specielt kendt for sin brugervenlige handelsplatform, som appellerer til også danske brugere. Det er også vigtigt at undersøge, hvilke kryptovalutaer der er tilgængelige på platformen, og om platformen overholder alle lovkrav.

Det næste skridt er at oprette en konto på den valgte platform og overføre penge, som du kan handle for. På platforme som Revolut kan du finansiere din konto og købe kryptovalutaer som Bitcoin og Ethereum med gebyrer, der starter fra 0%, afhængigt af din abonnementsplan. Du kan bruge kort og bankoverførsler, når der skal penge på kontoen.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Overførsel og opbevaring

Valget af kryptovalutaer til din portefølje er et kapitel for sig. Det kan være særdeles vanskeligt at gennemskue de enkelte krypto-projekter og overskue det enorme udvalg. Derfor giver vi nogle tips i afsnittet om investering og markedsanalyse nedenfor. Først gør vi gennemgangen af det praktiske færdig ved at se på opbevaring af digitale valutaer.

Når du har købt kryptovaluta, er det vigtigt at opbevare den sikkert. Den mest almindelige og sikreste måde at opbevare kryptovaluta på er en hardware wallet. Det er en fysisk enhed, der ikke er konstant forbundet til internettet. Der er dine midler beskyttet mod hackerangreb og uautoriseret adgang.

Alternativt kan du bruge en online wallet, som ofte administreres via en app på din telefon. Services som Revolut tillader nem overførsel af kryptovalutaer til digitale wallets som MetaMask. Du skal dog være opmærksom på, at man har set hackerangreb på disse platforme eller børser, så det kan ikke anbefales at opbevare større beløb gennem længere tid på en børs.

Sådan bruger du kryptovaluta

Kryptovaluta kan bruges til en række forskellige formål, fra internationale transaktioner til betaling for varer og tjenester. En af de største fordele ved at bruge kryptovaluta er de lavere gebyrer sammenlignet med traditionelle bankoverførsler. Desuden kan kryptovalutaer bruges til at investere og som en måde at tjene penge på, hvilket viser deres alsidighed ud over den simple køb- og salgfunktion.

For at sælge kryptovaluta og foretage en transaktion med kryptovaluta skal du have en digital wallet, og modtageren skal være villig til at acceptere kryptovaluta som betaling. Når du sælger kryptovaluta, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle gebyrer og skatter. Den del vender vi tilbage til. når vi har set nærmere på anvendelsesmulighederne.

Betaling med kryptovaluta

Flere og flere online butikker og tjenesteudbydere accepterer diverse kryptovalutaer som betalingsmiddel. I Danmark bruges kryptovaluta primært til online køb. Det er nemlig stadig ikke så almindeligt at finde fysiske butikker herhjemme, der accepterer denne form for betaling.

For virksomhederne kan det at acceptere kryptovaluta giver nogle fordele. Man undgår kortsvindel og slipper for at betale høje gebyrer til de etablerede betalingstjenester. Tech-kendissen Elon Musk har talt om muligheden for at købe en Tesla med Bitcoin eller Dogecoin og er som flere andre kendte generelt fortaler for kryptovaluta.

Staking og passiv indkomst

Staking er en proces, hvor brugere kan gøre sig fortjent til belønninger eller generere passiv indkomst ved at holde og understøtte driften af et kryptovaluta blockchain-netværk. Ved at forpligte dine kryptovalutabeholdninger på at understøtte netværket, kan du tjene ekstra kryptovaluta som belønning for at bidrage til netværkets sikkerhed og operationer.

Ved staking låser brugerne deres kryptovaluta til netværket i en periode mod en økonomisk belønning. Det genererer ikke kun en indtægtsstrøm, men understøtter også netværkets sikkerhed og drift. Det er et eksempel på, hvordan kryptovaluta kan bruges til mere end blot handel og betalinger.

Sikkerhed og lovgivning

Lovgivningen på området har svært ved at følge med udviklingen

Sikkerhed og lovgivning er afgørende aspekter ved investering i og brug af kryptovaluta. Da kryptovalutaer ikke reguleres af centralbanker eller pengeinstitutter, er der ingen særlig beskyttelse for forbrugere og investorer. Det betyder, at der kan være en betydelig risiko for at miste dine investerede midler. Det er derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på de sikkerhedsforanstaltninger, du kan tage for at beskytte dine midler.

Der er også juridiske aspekter at overveje, især i forhold til skat, der betragter krypto-handel som finansiel spekulation. Det betyder, at gevinster ved handel med disse valutaer skal indberettes som personlig indkomst. Sånok er handel med kryptovaluta lovligt i Danmark, men skattereglerne og sikkerhedsrisikoen kan virke som en hæmsko. De aspekter ser vi nærmere på her.

Sådan beskytter du pengene

For at beskytte dine investerede penge er det vigtigt at opbevare dine kryptovalutaer sikkert. En af de sikreste metoder er at bruge en cold-wallet, som er en fysisk enhed, der ikke er forbundet til internettet og derfor er mindre sårbar over for hackerangreb. Alternativt kan du bruge en online wallet – men vær opmærksom på, at sikkerheden der er helt afhængig af den platform, du vælger.

Desuden skal du være opmærksom på kryptosvindel. Det er for eksempel set, at svindlere lokker investorer med løfter om store afkast på deres krypto-projekt, men bruger senere investorers penge til at udbetale afkast til de første. Det klassiske Ponzi-sceme i digitaliseret form, kunne man sige.

Det er også set, folkene bag en ny kryptovaluta på forskellig måde manipulerer efterspørgslen og får prisen op – blot for at sælge deres egne beholdninger på en gang, når prisen er høj og dermed oversvømme markedet med store prisfald og tab for investorer til følge. Husk derfor at bruge din sunde fornuft og vær skeptisk overfor information på sociale medier. Hvis det lyder for godt til at være sandt er det måske fordi det netop ikke er sandt!

Kryptovaluta og skat

Beskatningsmæssigt betragtes handel med kryptovaluta som finansiel spekulation. Det betyder, at der skal betales skat af de gevinster, du måtte opnå ved det og indberette det som personlig indkomst. Måden gevinster opgøres og beskattes på kan måske ses som et udtryk for, at lovgivningen ikke helt er på omgangshøjde med praksis. Det må du som investor desværre leve med ind til videre.

Det er vigtigt at sikre, at alle gevinster og tab beregnes og rapporteres korrekt til skattemyndighederne. Hvis du ikke får indberettet dine afkast rigtigt til Skat risikere du et skattesmæk, så det er vigtigt at holde styr på dine transaktioner. Det kan være en god idé at konsultere en skatterådgiver for at sikre, at du indberetter korrekt.

Digital valuta som investeringsobjekt

Krypto-handel er også tilgængeligt for almindelige danskere

Al aktiv investering kræver en forståelse af markedet og mekanismerne bag prisdannelsen, hvis man skal have succes. Det gælder også for krypto-handel, hvor det kan være meget vanskeligt at gennemskue og forudse prisudviklingen sammenlignet med mange andre aktivklasser. Man kan dog tage udgangspunkt i nogle af de samme tilgange som ved klassisk aktiv- og markedsanalyse.

En populær praksis blandt investorer er dollar cost averaging, hvor du foretager regelmæssige køb for at holde din investering konsistent og automatiseret. Det kan reducere risikoen for at købe på de forkerte tidspunkter og sikrer, at du drager fordel af markedets gennemsnitspriser over tid.

Priserne svinger: At forstå markedet

På et frit marked styres prisen af udbud og efterspørgsel.Det gælder også for kryptovaluta, der imidlertid er kendt for sin ekstreme volatilitet. I udviklede økonomier har man en centralbank, der kan regulere udbuddet af landets valuta ud fra nationaløkonomiske hensyn, men den mekanisme findes netop ikke inden for den decentraliserede finansverden. Kryptovaluta kommer typisk i et fast udbud og efterspørgslen præges ofte af spekulation.

Fundamental analyse vurderer et kryptoaktivs anvendelsesområder, projektteam og brugerantal for at finde ud af, om aktivet er under- eller overvurderet. Teknisk analyse anvender tekniske indikatorer som RSI, MACD og Bollinger Bands til at forudsige markedsbevægelser.

Markedsmålinger som antallet af aktive adresser og transaktioner kan bruges til at forstå den aktuelle aktivitet på markedet. Et analyseværktøj som ‘stock-to-flow’ -forholdet anvendes ofte til at forudsige værdien af kryptovalutaer. Det gælder især for dem, der som Bitcoin har en begrænset udbudsplan. Også Bitcoin har tidligere været gennem de store værdiudsving, der er typisk for mange kryptovalutaer.

Langsigtet vs. kortsigtet investering

Ved investering i kryptovaluta, kan du vælge mellem en langsigtet eller en kortsigtet strategi. Set over en længere årrække har Bitcoin vist sig at være et af de mest rentable aktiver, selvom prisen har været gennem kraftige op- og nedture. Langsigtede investorer fokuserer på aktivets fundamentale værdier og potentiale for vækst over tid.

På den anden side forsøger kortsigtede investorer at drage fordel af markedets volatilitet ved at købe til lav pris og sælge til høj pris. Uanset hvilken strategi du vælger, er det vigtigt at bruge foretage analyser faktorer som markedsværdi, likviditet og volumen for at træffe velbegrundede beslutninger. Og uanset om du investerer på kort eller lang sigt, er det vigtigt at diversificere din portefølje og være forberedt på markedsudsving.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Er kryptovaluta fremtiden?

Den bredere adoption af kryptovaluta i forskellige økonomiske systemer peger på et potentiale for digital valuta til at fungere som et alternativ til traditionelle penge. Men debatten om, hvorvidt kryptovaluta er fremtidens valuta, fortsætter.

Udfordringer med skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og markedets volatilitet gør det svært at integrere kryptovalutaer fuldt ud i økonomiske systemer. Dog ser mange eksperter et enormt potentiale i kryptovalutaernes underliggende teknologier, som kan føre til en økonomisk revolution.

Tilliden måske på vej tilbage

Den indledende fascination og begejstring for de nye digitale pengesystemer blev i mange kredse afløst af mistillid i takt med mediehistorier om svindel, kriminelle netværks anvendelse af ikke-sporbare pengeoverføsler. Tilliden til kryptomarkedet ser dog ud til gradvist at vende tilbage, hvilket styrker argumentet for dem, der ser kryptovaluta som fremtidens valuta.

Mange investorer og teknologiadvokater ser optimistisk på mulighederne. Hos Firi, der er største kryptobørs, vurderer man ikke overraskende, at kryptovaluta kan udgøre fremtiden inden for finansielle transaktioner. Det er flere eksperter enige i, men mange betoner også sektorens iboende usikkerhed.

De sociale mediers rolle

Opfattelsen og markedsfølelsen for kryptovalutaer kan være stærkt påvirket af diskussioner og de informationer, der deles på sociale medieplatforme. Platforme som Twitter, Reddit og Telegram fungerer som samlingssteder for entusiaster, der her kan dele nyheder og meninger.

Disse platforme støtter også markedsføringen af projekter og cirkulerer opdateringer fra udviklingsteams. Dertil kommer, at kendte personer som Elon Musk har betydelig indflydelse på markedet. Deres udtalelser og tweets kan gøre forskellige kryptovalutaer populære og dermed drive prisen op.

Kryptovaluta for dummies – en kort opsummering

En kryptovaluta er en digital møntfod, der ikke findes i fysisk form og ikke styres af regeringer og centralbanker.Det eksisterer på et peer-to-peer princip, hvor tranaktionernes integritet sikres ved hjælp af blockchain-teknologien. Kryptovaluta kan benyttes som betalingsmiddel i visse sammenhænge og repræsenterer samtidig en spændende mulighed for at deltage i et marked i hastig udvikling.

Ud over køb og salg kan man blandt andet tjene penge på at understøtte netværkerne gennem staking. Men det kræver også en forståelse af de risici og udfordringer, der er forbundet med det. Husk at diversificere din portefølje og forvent relativt store markedsudsving, vær opmærksom på sikkerheden og risiko for svindel og sørg for at have styr på de skattemæssige forpligtelser.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta er en digital valuta, der ikke reguleres af centralbanker eller pengeinstitutter. De bygger på blockchain-teknologi til at sikre transaktionernes integritet og gennemsigtighed.

Hvordan køber jeg kryptovaluta?

Du kan købe kryptovaluta ved at oprette dig på en af de investeringsplatforme, der tilbyder krypto-handel, overføre penge i fiat-valuta til din konto, og derefter opbevare din kryptovaluta i en digital wallet.

Hvad er staking?

Staking er en måde at optjene belønninger ved at holde og understøtte driften af et kryptovaluta blockchain-netværk. Det er en proces, hvor brugere aktivt kan bidrage til netværkets sikkerhed og drift.

Hvordan beskytter jeg mine investerede penge i kryptovaluta?

For at beskytte dine investeringer i kryptovaluta bør du nøje udvælge en pålidelig handelsplatform, opbevare dine kryptovalutaer i en cold-wallet eller en sikker online wallet og være opmærksom på potentielle svindelnumre.

Måske du også kunne være interesseret i:

Vil du lave den bedste investering 2024?

De bedste investeringsplatforme

Copy Trading for begyndere

CFD-handel: fordele og ulemper

Ejendomsinvestering for begyndere

1254 836 Niels Geckler
Avatar photo

Niels Geckler

Niels Geckler er erhvervsjournalist og har i en årrække skrevet om investering, privatøkonomi, banker, fin-tech mv. for flere online finansmedier. Niels er kandidat i Historie og Økonomi fra Københavns Universitet. Niels er desuden forfatter til bl.a. en række virksomhedshistoriske bøger og er videreuddannet inden for virksomhedsøkonomi og markedsføring.Følg ham på LinkedIn .

All stories by : Niels Geckler