Som investor er det vigtigt at have en vis forståelse for de dynamikker, der styrer aktiekursernes op- og nedture. Alt fra en pludselig ændring i rentepolitikken til en uventet geopolitisk krise kan skabe bølgegang på aktiemarkedet. Økonomiske data og rapporter, såsom arbejdsløshedstal og BNP, kan også have en betydelig indflydelse.
Alt dette får investorer til at reagerer ud fra psykologiske mekanismer, der ikke altid er rationelt velbegrundede og som kollektivt sender aktiekurserne op eller ned. Her gennemgår og forklare vi de vigtigste årsager til at markedet som helhed kan falde – uanset at enkelte aktier kan gå mere eller mindre fri.
Introduktion – hvorfor stiger og falder kurserne
Aktier i selv de store virksomheder påvirkes af eksterne forhold
Det er ofte umuligt at fastslå præcist, hvorfor aktiemarkedet stiger eller falder på en given dag. Principielt handler investering om at sætte penge i noget, der med den tilførte kapital kan vækste. Er der tale om aktier i en virksomhed vil det i princippet betyde, at du har købt en lille del af virksomheden. Den andel bliver mere værd i takt med virksomhedens vækst og stigende værdi.
Nu oplever mange investorer sig næppe som medejere af alle virksomhederne i aktieporteføljen og typisk køber man aktierne på et sekundært marked og ikke direkte ved virksomhedens udstedelse af dem. Her har virksomhedens iboende værdi betydning, men det har mange andre faktorer også.
Udbud og efterspørgsel
En akties pris bestemmes af udbud og efterspørgsel på børsen. Når flere personer ønsker at købe en aktie, stiger prisen, mens den falder, når færre vil købe den. Aktiekursen bestemmes af den seneste transaktion mellem en køber og sælger, som ofte påvirkes af balancen mellem udbud og efterspørgsel.
Aktiekurserne varierer fra dag til dag baseret på ændringer i udbud og efterspørgsel på markedet. For eksempel kan en pludselig stigning i efterspørgslen efter en bestemt aktie føre til en hurtig stigning i prisen, mens et pludseligt fald i efterspørgslen kan føre til et hurtigt fald. Interesse for at købe og sælge aktier afhænger af markedets aktuelle vurdering og forventninger til selskabets fremtidige indtjening.
Det er vigtigt for investorer at forstå, hvordan udbud og efterspørgsel påvirker aktiekurserne. Ved at følge med i markedets aktuelle vurderinger og forventninger kan man bedre forudsige, hvordan aktiekurserne vil udvikle sig. Dette kan hjælp en til at træffe bedre beslutninger om, hvornår man skal købe eller sælge aktier, og hvordan man kan optimere sin portefølje for fremtidige afkast.
Aktiemarkedet og den omgivende virkelighed
Udviklinger snævert bundet til den enkelte virksomhed har naturligvis betydning for netop den virksomheds udvikling, men meget store firmaer kan påvirke hele markedet. Når en stor virksomhed annoncerer sine kvartalsresultater, kan det skabe store udsving i aktiekurserne, afhængigt af om resultaterne opfylder eller skuffer investorernes forventninger.
Lancering af nye produkter, generelle teknologiske fremskridt og ændringer i branchens dynamik spiller ligeledes en vigtig rolle i, hvordan markedet reagerer. Mange makroøkonomiske faktorer kan også påvirke markedsbevægelserne, og de kan variere fra dag til dag. Globale økonomiske begivenheder og politiske beslutninger spiller en stor rolle i denne dynamik.
For langsigtede investorer er det vigtigt at forstå disse dynamikker og cyklusser og ikke lade sig skræmme af kortsigtede udsving. Ved at holde fast i en langsigtet strategi og med en fast holdning kan man drage fordel af markedets naturlige nedture og opsving og undgå panikbeslutninger, der kan skade ens portefølje på lang sigt. Vi vil nu se nærmere på en række faktorer, der sætter retningen for hele aktiemarkedet.
De daglige nyheder
Energipriserne smitter af på hele økonomien
Aktiemarkederne kan opleve betydelige udsving på grund af økonomiske rapporter, politiske beslutninger og globale begivenheder. For eksempel kan en pludselig politisk krise eller skuffende økonomiske nøgletal skabe stor usikkerhed blandt investorerne, hvilket fører til markante fald i aktiekurserne i forhold til den nuværende situation.
Vi har i den senere tid været vidne til at geopolitiske spændinger og makroøkonomiske ændringer kan have en direkte effekt på aktiemarkedet. For eksempel kan en pludselig ændring i oliepriserne, som vi har set med mellemrum, skabe store udsving i hele energisektoren og påvirke både forbrugere og virksomheder voldsomt.
Økonomiske indikatorer og nøgletal
Finansministeriets bygning i København
Økonomiske indikatorer som BNP, arbejdsløshedstal, inflation og forbrugertillids indeks spiller en væsentlig rolle i at påvirke investorernes tillid og aktiemarkedets bevægelser. Når BNP vokser, er det ofte et tegn på en sund økonomi, hvilket kan øge investorernes tillid og føre til stigende aktiekurser. Omvendt kan en høj arbejdsløshed og lav BNP-vækst svække investorernes tillid og føre til faldende aktiekurser.
Stigende inflation kan føre til højere renter, hvilket kan reducere forbrug og investeringer og dermed presse aktiemarkederne. For eksempel steg inflationen i euroområdet i 2022 til 8,4% sammenlignet med 2,6% i 2021, hovedsagelig på grund af stigende energi- og fødevarepriser. Denne stigning i inflationen kan have en negativ indvirkning på aktiemarkedet, da det kan føre til højere låneomkostninger og lavere forbrug.
Høj arbejdsløshed kan også påvirke aktiemarkederne negativt, da det kan reducere forbrugernes købekraft og dermed påvirke virksomhedernes indtjening. Når virksomhederne tjener mindre, kan det føre til faldende aktiekurser, hvilket igen kan påvirke investorernes porteføljer. Det kan igen gøre folk mere påholdende og sænke forbruget – og vi er inde i en negativ spiral.
Konjunktursvingninger og markedscyklusser
covid-19 påvirkede aktiemarkederne voldsomt
Historien viser, at recessioner og markedsnedture er en naturlig del af økonomiske cyklusser, og der er en forventning om en økonomisk krise cirka hvert tiende år. Et af de mest kendte eksempler på sådan en krise er nok børskrakket i USA i 1929 og den efterfølgende recession, hvor aktiemarkedet faldt omkring 89% over tre år. Men langt de fleste kriser efterfølges af betydelige aktiemarkedsstigninger, hvilket viser markedets evne til at komme sig over tid.
COVID-19 pandemien i 2020 medførte et kraftigt fald i aktiemarkederne, før de igen steg markant i løbet af 2021 og 2022. Det er et klart eksempel på, hvordan markederne kan være ekstremt volatile, men også hvordan de kan komme sig hurtigt efter en krise. Dotcom-boblen i begyndelsen af 2000’erne førte også til store fald i aktiekurserne, især inden for teknologisektoren, men markedet kom sig igen.
Globale markedsforhold
Internationale markeder kan have en betydelig indflydelse på lokale aktiemarkeder gennem mekanismer som kapitalflow, generel markedsstemning og globale økonomiske politikker. For eksempel kan økonomiske kriser i ét land hurtigt sprede sig til andre lande og skabe global finansiel ustabilitet. Den asiatiske finanskrise i slutningen af 1990’erne er et godt eksempel på, hvordan finansiel uro i Korea, Thailand, Indonesien og Malaysia spredte sig til andre dele af verden.
Dominerende finanscentre som London og New York har fortsat stor indflydelse på globale aktiemarkeder. En krise i centre som disse kan skabe en dominoeffekt, der påvirker markeder over hele verden. For eksempel kan en devaluering af valutaer og insolvens blandt banker her få investorernes tillid til at falde på globalt plan.
Adfærdspsykologi og kursudsving
Investorer påvirkes også af følelser og stemninger
I begyndelsen af 1980’erne kaldte daværende skatteminister Mogens Lykketoft aktiehandlere for nogle “hysteriske kællinger”. Udtalelsen, der blev legendarisk, dækker en del af befolkningens syn på sagen den dag i dag. Det er naturligvis et unuanceret prædikat at sætte på den meget brogede gruppe af danskere, der i større eller mindre omfang køber og sælger aktier. Ikke desto mindre er der en uomgængelig sandhed gemt i den, nemlig at irrationelle og psykologiske faktorer spiller en stor rolle for markedsudviklingen.
Som investor er det vigtigt at forstå, hvordan følelser og psykologi kan påvirke markedet. Ved at anerkende disse faktorer kan man undgå at træffe irrationelle beslutninger baseret på kortsigtede udsving og i stedet fokusere på langsigtede afkast. Dette kan hjælpe med at bevare roen og holde fast i ens investeringsstrategi, selv når markedet er turbulent.
Følelser og psykologi
Ændringer i investorers følelser, holdninger og forventninger kan påvirke aktiekurserne dramatisk og enten forstørre eller ligefrem skabe udsvingene. Det er naturligvis summen af mange, mange menneskers indre liv vi her taler om, men mange investorer reagerer nogenlunde ens på de mere håndfaste økonomiske og politisk faktorer, vi har gennemgået ovenfor.
Når en investor bliver optimistisk, kan det føre til stigende aktiekurser, mens frygt og usikkerhed kan føre til dramatiske fald. Denne adfærd er ofte drevet af “animal spirits”, en term introduceret af John Maynard Keynes, som refererer til de irrationelle følelser, der kan påvirke økonomiske beslutninger. Investorernes kollektive stemninger kan for eksempel måles ved hjælp af FEARS-metoden, som bygger på måling af online søgeadfærd relateret til specifikke økonomiske begreber og ord.
Håndtering af risiko
Som almindelig investor kan man reelt ikke gøre mere for at påvirke den overordnede markedsudvikling end man kan gøre for at påvirke vejret. For langsigtede investorer er det alligevel vigtigt at forstå, hvordan makroøkonomiske og geopolitiske faktorer i samspil med investorernes kollektive psykologi og adfærd kan påvirke deres porteføljer.
Ved at følge med nyheder og offentliggørelse af diverse økonomiske nøgletal kan man bedre forberede sig på potentielle risici og tage proaktive skridt for at beskytte sine investeringer.For lige såvel som du kan tage regntøj på ved udsigt til regn, findes der strategier, som kan reducere de negative effekter af markedsvolatilitet og sikre, at din portefølje vokser stabilt over tid.
Diversificering og rebalancering
Diversificering indebærer at sprede investeringer på tværs af forskellige aktiver for at reducere risikoen for betydelige tab. Ved at investere i en blanding af aktier, obligationer og andre aktiver kan man undgå, at alle ens investeringer bevæger sig i samme retning. Det kan hjælpe med at beskytte porteføljen mod markedsvolatilitet og sikre mere stabile afkast over tid. Derfor kan udbuddet af investeringsmuligheder være et parameter ved valg af investeringsplatform.
Investering i obligationer er noget, som kan give stabilitet og indkomst under perioder med markedsvolatilitet, da de typisk er mindre volatile end aktier. Ved at inkludere obligationer i porteføljen kan man reducere den samlede risiko og sikre mere forudsigelige afkast. Det kan være en effektiv strategi til at beskytte ens samlede investeringer mod markedsudsving, men skærer også toppen af det potentielle afkast.
Løbende rebalancering hjælper med at holde porteføljens risiko- og afkastprofil i overensstemmelse med investorens oprindelige plan. Ved periodisk at justere fordelingen af aktiver kan man opretholde det ønskede risikoniveau og sikre, at porteføljen forbliver diversificeret. Det kan være særligt vigtigt i perioder med markedsvolatilitet, hvor visse aktiver kan svinge mere end andre.
Langsigtede strategier
For mange typer af investorer er det afgørende at have en langsigtet strategi og ikke basere investeringsbeslutninger på kortsigtede bevægelser. Historiske data viser, at aktiemarkederne ofte leverer overnormale afkast 1, 3 og 5 år efter en recession. Det betyder, at investorer, der holder fast i deres strategi, ofte står bedre end dem, der ændrer strategi impulsivt.
Timing af markedet er risikabelt, da det kræver at man rammer rigtigt både ved udtræden og genindtræden. Det er næsten umuligt at forudsige de præcise tidspunkter for køb og salg, der vil maksimere afkastet. Derfor er det for de fleste bedre at fokusere på en langsigtet investeringsplan, hvor man har investeret i forskellige aktiver, der tager højde for markedets naturlige udsving og fokuserer på vækst over tid.
konklusion – derfor falder aktiemarkedet
Den generelle samfundsøkonomi sætter rammen for aktiemarkedet
Helt grundlæggende styres prissætningen på aktiemarkedet af udbud og efterspørgsel som på ethvert andet frit marked. Fald på aktiemarkedet vil derfor på et principielt plan skyldes et fald i efterspørgslen i forhold til udbuddet. Men hvad kan så få flere til at ønske at sælge aktier og færre til at ville købe til en given pris?
Aktiemarkedets udsving er påvirket af en kompleks blanding af faktorer som aktuelle nyheder, økonomiske indikatorer, investorernes psykologi, markedscyklusser og globale markedsforhold. For investorer er det vigtigt at forstå disse mekanismer for bedre at kunne navigere gennem markedsvolatiliteten.
Ved at håndtere risiko gennem diversificering og rebalancering, og ved at fastholde en langsigtet investeringsstrategi, kan investorer beskytte deres porteføljer mod kortsigtede udsving og sikre mere stabile afkast over tid. Det kræver tålmodighed og disciplin, men historien viser, at det er en effektiv tilgang til at opnå langsigtet økonomisk succes.
Ofte stillede spørgsmål
Det er vigtigt at forstå faktorerne, der påvirker aktiemarkedet, da det hjælper investorer med at træffe informerede beslutninger og reducere risikoen for tab.
Aktuelle nyheder såsom økonomiske rapporter, politiske beslutninger og globale begivenheder kan skabe usikkerhed og volatilitet på aktiemarkedet.
De vigtigste økonomiske indikatorer, der påvirker aktiemarkedet, omfatter BNP, arbejdsløshedstal og inflation, da de kan påvirke investorernes tillid og forventninger – og dermed aktiekurserne.
Du kan beskytte din portefølje mod markedsvolatilitet ved at diversificere og genbalancere den regelmæssigt for at reducere risiko og sikre mere stabile afkast.
En langsigtet investeringsstrategi er vigtig, da den hjælper med at reducere negative effekter af kortsigtede udsving og fokuserer på vækst over tid. Det giver en mere stabil og potentiel højere afkast på investeringen.
Måske du også kunne være interesseret i:
CFD-handel: fordele, ulemper og tips til at komme i gang
Aktiedepot eller aktiesparekonto?
Aktiesparekonto: fordele og ulemper
eToro Anmeldelse 2024 – skal du vælge platformen til dine investeringer?
