Hvad er Revolut? Guide til den innovative onlinebank

Hvad er Revolut? Guide til den innovative onlinebank

Revolut er en digital bank, der tilbyder valutaveksling, aktiehandel og pengeoverførsler, alt sammen via mobilen. Banken, der er kendt for sine lave gebyrer og brugervenlige interface på appen, har nu over 12 millioner brugere globalt.

Måske er dette alternativ til de traditionelle banker også noget for dig? I denne artikel får du et rids af de vigtigste aspekter ved Revolut, herunder produkter, tjenester og funktioner samt sikkerhed og support. Så kan du selv bedømme, om det er værd at se nærmere på.

Revolut er en innovativ digital bankløsning

Hovedpunkter

  • Revolut er en digital bank og finansapp, som tilbyder alt fra almindelige konti over valutaveksling til aktiehandel med lave gebyrer – over 26 millioner brugere globalt.
  • Banken appellerer til både privatpersoner og virksomheder med fleksible kontotyper, erhvervskonti og tjenester, der understøtter international handel.
  • Appens design er brugervenligt og sikkerhedsforanstaltningerne omfattende.

Revolut – en kort introduktion

Revolut logo

Revolut blev oprettet i 2015 og har i dag millioner af brugere

Revolut er en digital bank og finansapp, der tilbyder en bred vifte af tjenester, lige fra almindelige kontoløsninger over valutaveksling til aktiehandel. Banken, der er grundlagt i 2015 af Nikolay Storonsky, har hurtigt vundet popularitet med mange millioner brugere på globalt plan.

Revolut appellerer til en bred målgruppe, fra unge teknologikyndige til etablerede virksomheder. Med over 26 millioner kunder på verdensplan – de rundede 50.000 danske kunder i 2019 – er det tydeligt, at Revolut har en bred appel. Men hvorfor har så mange valgt at bruge denne digitale bank?

Design og æstetik

Revolut-appen anses af nogle for at være lidt af en game-changer i online bankverdenen på grund af dens moderne og brugervenlige design. Appens interface er intuitivt opbygget med en ren og enkel grænseflade, der gør det let at navigere og administrere din økonomi. Det er især vigtigt i en tid, hvor mange brugere foretrækker at håndtere deres økonomi via en app frem for en traditionel bank.

Appens design er ikke kun pænt, men også funktionelt. Det er let at spore forbrug, foretage overførsler og få adgang til forskellige finansielle værktøjer. Denne kombination af stil og funktionalitet gør Revolut-appen til et attraktivt valg for moderne brugere, der ønsker en fleksibel og effektiv måde at administrere deres daglige økonomi på.

Dog er det værd at bemærke, at Revolut ofte redesigner sin app, hvilket kan gøre det vanskeligt for brugere at finde funktioner i det nye layout. Det kan være en udfordring, især for dem, der ikke er teknologisk kyndige.

Avancerede sikkerhedsforanstaltninger

Nogle potentielle kunder har måske reservationer over for de nye digitale banker og “elektroniske penge”, og enhver udbyder af finansielle services online må tage sikkerheden meget alvorligt. En række sikkerhedsforanstaltninger får da også Revolut til at fremstå som en pålidelig og troværdig løsning.

Som en del af KYC-processen hos Revolut kræves det, at brugere uploader dokumentation for deres identitet, såsom et kørekort eller pas. Det hjælper med at beskytte kontoen mod svigagtig aktivitet af forskellig slags. En anden sikkerhedsfunktion er to-faktor autentificering, der giver din konto et ekstra lag af beskyttelse. Revolut kræver også fingeraftryksidentifikation for at sikre, at kun du kan få adgang til din konto.

Revolut har også implementeret avancerede systemer som Sherlock-systemet til bekæmpelse af svindel. Dette system giver realtids advarsler om mistænkelig aktivitet og giver brugerne mulighed for at deaktivere funktioner som e-handelsbetalinger og udbetalinger, hvis der er mistanke om svindel. Revolut også dækket af “financial services compensation scheme”, der er de britiske myndigheders garantiordning til bankkunder.

Innovativ og bredt favnende udbyder

Revolut er stærk inden for internationale overførsler

Revolut tilbyder en række tjenester, der ikke blot inkluderer standard bankfunktioner som betalinger og pengeoverførsler, men også mere avancerede funktioner som handel med aktier og kryptovalutaer. Denne brede vifte af tjeneste gør Revolut interessant for dem, der vil administrere deres økonomi på en moderne og effektiv måde og søger alternativer til traditionelle danske banker som Danske Bank, Arbejdernes Landsbank og Jyske Bank.

Ud over at Revolut har positioneret sig som en banebrydende bankforretning og international tjeneste, der kan modtage og overføre penge globalt, kan de også prale af nogle af de laveste gebyrer på markedet. Revolut Bank UAB har i dag hovedkvarter i London og er som finansiel institution godkendt af financial conduct authority, der er den britiske bankmyndighed.

Lave omkostning og fleksible løsninger

En del af attraktionen ved Revolut består i de lave eller sågar ikke-eksisterende gebyrer. Det gør det muligt for brugere at veksle valuta, handle med aktier og foretage udenlandske overførsler uden de helt store omkostninger. For danske virksomheder, der opererer internationalt, er det en stor fordel, da handelsomkostningerne dermed bliver lavere og mere forudsigelige.

Med forskellige kontotyper, fra basis til premium versioner, kan brugerne vælge den plan, der passer bedst til deres behov og budget. Revolut tilbyder også Revolut Business erhvervskontoer, der er tilpasset virksomheders behov, herunder fleksible kontostrukturer og individualiserede lånemuligheder. Det gør Revolut til en alsidig løsning, der kan tilpasses privatkunders og virksomheders krav.

Revolut som investeringsplatform

Ud over bankfunktioner kan du også benytte Revolut-appen til at foretage aktiehandel og andre former for investering. Gennem enheden Revolut Securities Europe UAB tilbydes handel med

Ikke mindst deres tilbud om kurtagefri handel med over 750 amerikanske aktier er tillokkende. Revolut stiller desuden depoter til rådighed, hvor brugerne kan opbevare penge i forskellige valutaer, kryptovalutaer og guld. Revolut opkræver et lille årligt gebyr baseret på markedsværdien af aktiverne for depot og køb af aktier.

Revoluts abonnementstyper og betalingskort

Du kan vælge imellem forskellige kontoplaner

Som kunde hos Revolut kan du vælge mellem abonnements- og kontoløsninger kaldet ‘planer’, som imødekommer forskellige brugerbehov og budgetter. Det drejer sig om

  • Standard
  • Plus
  • Premium
  • Metal
  • Ultra

Med den gratis Standard-plan kan man modtag penge, sende penge til udlandet og få hjælp til at holde styr på sine penge med indbyggede værktøjer. Plus-abonnementet, der er det billigste betalingsabonnement, giver dig prioriteret kundesupport og beskyttelse af hverdagsforbrug. De dyrere løsninger giver yderligere fordele. Du kan også sætte din konto op til at understøtte Apple Pay og Google Pay.

De fysiske kort

Som kunde kan du vælge mellem forskellige typer af Revolut kort. Plastikkort er standard, mens det mere eksklusive metalkort er flottere og mere holdbart. Det bliver sendt til kunden med ekspress tracked levering uden ekstra omkostninger, hvilket afspejler kortets eksklusive kvalitet. Metalkortet er da også til lidt af et statussymbol for nogle af brugerne.

For dem, der vælger standardplanen, er der rabat på det første fysiske kort, mens premium-, metal- og ultrakunder får deres første to kort gratis. Brugerne kan vælge at tilpasse deres kortdesigns, men det kan koste ekstra afhængigt af tilpasningen.

Revolut-appen i praktisk anvendelse

Revolut’s app gør det nemt at se transaktionsdetaljer med det samme, hvilket giver brugerne et klart overblik over deres forbrug. Denne gennemsigtighed i at vise gebyrer under transaktioner kan være nyttig for brugerne i håndteringen af den daglige økonomi. En af de særlige styrker ligger dog i de internationale overførsler og valutahåndtering i det daglige.

Valuta og internationale betalinger

Revolut fungerer også fint i udlandet

Det er ret ligetil at veksle valuta med Revolut. Ofte kræver det blot et enkelt tryk på en knap, og omvekslingerne gennemføres på kun et sekund uden overdrevent høje gebyrer. Brugere kan også modtage penge i forskellige valutaer uden at miste penge på vekselkurser.

Derudover er den internationale overførselstjeneste effektiv, hvilket ofte resulterer i besparelser på gebyrer og hurtig pengelevering til modtagerne. Det er naturligvis praktisk for brugere, der ofte foretager internationale overførsler.

En af de oplagte målgrupper for Revolut er folk, der bevæger sig en del rundt i verden. Derfor er det også vigtigt at nævne, at brugerne ikke ser ud til at opleve problemer ved brug af Revolut under rejser i udlandet. Ved brug af Revolut til betalinger og hævninger i udlandet undgås ekstra gebyrer og transaktioner forenkles for brugerne.

Kundesupport – brugernes vurdering

Revolut ses af mange brugere som et overlegent alternativ til traditionelle danske banker, især med hensyn til app-funktionalitet og kundeservice. Men trods sine mange fordele har Revolut også sine udfordringer.

Nogle brugere oplever problemer med kundeservice, herunder langsomme responstider og mangel på forklaringer for kontospærringer. Selv om der er sket forbedringer i kundesupport, rapporterer brugere stadig tekniske fejl og langsom respons, hvilket kan være frustrerende.

Modsat roser andre kundeservicen for at være hjælpsom og hurtig. Revolut har da også en ‘God’ rating på Trustpilot med en score på 4,1 ud af 5, hvor 74% af brugerne har givet en 5-stjernet vurdering, mens kun 11% har givet en 1-stjernet vurdering.

Oprettelse af Konto

Du skal hente Revoluts app, når du opretter din konto

Hvis du efter denne gennemgang er blevet interesseret i at oprette en Revolut konto er det en enkel og hurtig proces. Alt, hvad du skal gøre, er at downloade Revolut-appen og følge de trinvise instruktioner. Appen er tilgængelig på dansk, så det er nemt for danske brugere at navigere og registrere sig.

En af de første ting, du vil bemærke ved Revolut-appen, er dens intuitive onboarding-oplevelse. Under registreringsprocessen skal du tage et billede af dit kørekort eller pas for at bekræfte din identitet. Det er en del af KYC-processen (Know Your Customer), som er designet til at forhindre hvidvaskning af penge og sikre, at kontoen tilhører dig.

Når du har uploadet de nødvendige dokumenter, vil din konto blive godkendt, hvilket normalt sker hurtigt. Det kræver ingen fysiske papirer, og hele processen kan gennemføres hjemme fra sofaen. Det gør det let at komme i gang med at bruge Revolut, hvis du har fundet ud af, at den er bedre end din nuværende bank.

Kort sagt: hvad er Revolut?

Revolut er en 100% digital bank, der med adresse i London, England, E14 4HD er underlagt det britiske finanstilsyn. Siden starten i 2015 har den med en bred vifte af tjenester, innovativ tilgang til bankvirksomhed og en brugervenlig app etableret sig som en stærk spiller inden for digital banking.

På trods af visse brugeres oplevelse af nogle udfordringer med kundeservice og tekniske fejl, fremstår Revolut som en løsning, der er værd at overveje for både private og virksomheder på jagt efter en god bank. Det gælder måske i særlig grad kunder med mange internationale transaktioner og valutahåndtering.

Der er mulighed for at vælge mellem forskellige konti, der er gradueret prismæssigt og giver forskellige fordele. Det giver mulighed for at vælge en konto, der modsvarer ens behov og præferencer. Med lave gebyrer, hurtige transaktioner og en god brugeroplevelse, er det en stærk konkurrent til traditionelle banker med fysiske filialer – også på det danske marked.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opretter jeg en konto hos Revolut i Danmark?

Du opretter en konto hos Revolut i Danmark ved at downloade Revolut-appen, tage et billede af dit kørekort eller pas for at bekræfte din identitet, og følge de trinvise instruktioner i appen. Det tager kun få minutter at få oprettet en konto.

Hvordan beskytter Revolut brugernes penge?

Revolut har sikkerhedsforanstaltninger som identifikationsdokumentation, fingeraftryksidentifikation og to-faktor autentificering for at beskytte brugernes konti. Disse foranstaltninger er afgørende for sikkerheden.

Hvorfor anses Revolut-appen for at være brugervenlig?

Revolut-appen opleves af mange som brugervenlig takket være sit intuitive design, der gør det let at navigere og få adgang til finansielle værktøjer, selv for dem der ikke er teknologisk dygtige.

Hvilke typer kort tilbyder Revolut, og hvor holdbare er de?

Revolut tilbyder standard plastikkort og premium metalkort, hvor metalkortet er ekstremt holdbart og leveres med ekspres tracked levering uden ekstra omkostninger. Det er en meget holdbar løsning.

Har brugere oplevet oplevet udfordringer med Revolut?

Nogle af udfordringerne, brugere har oplevet med Revolut, inkluderer problemer med kundeservice, tekniske fejl og uklar markedsføring af især deres rejseforsikring. Sikkerhed og grundlæggende funktionalitet fremstår uproblematiske.

Måske du også kunne være interesseret i:

Find den højeste indlånsrente

Sammenlign banker og træf det bedste valg

Revolut anmeldelse

Revolut erhvervskonto

Lunar Bank Anmeldelse 2024

1253 836 Niels Geckler
Avatar photo

Niels Geckler

Niels Geckler er erhvervsjournalist og har i en årrække skrevet om investering, privatøkonomi, banker, fin-tech mv. for flere online finansmedier. Niels er kandidat i Historie og Økonomi fra Københavns Universitet. Niels er desuden forfatter til bl.a. en række virksomhedshistoriske bøger og er videreuddannet inden for virksomhedsøkonomi og markedsføring.Følg ham på LinkedIn .

All stories by : Niels Geckler