Det skal du være opmærksom på, når du vælger hævekort til dit barn

Det skal du være opmærksom på, når du vælger hævekort til dit barn

Er du en af de mange danske forældre, der er på udkig efter et hævekort til dit barn? Måske er du usikker på hvilke muligheder, der er, og hvordan du griber det an. Vi har samlet de ting, du skal have for øje, så du kan træffe det bedste valg for dig og dit barn. 

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, og det former vores tilgang til privatøkonomi. Det gælder også for vores børn. I denne artikel får du en gennemgang af nogle af de generelle overvejelse, du bør gøre dig omkring sikkerhed og forældrekontrol, økonomisk dannelse, aldersgrænser, særlige funktioner mv.

Vi giver også nogle bud på gode hæve- og betalingskort til børn, hvor vi sammenligner korttyper og tilknyttede apps, der hjælper dit barn med at lære om økonomi på en sikker og ansvarlig måde.

Et barn kan også få hævekort

Hævekort til børn: den ultra korte oversigt

  • I en moderne digitaliseret økonomi er det naturligt for børn at have en konto med et tilknyttet kort til at hæve og eventuelt betale med. Som forælder må du gøre dig klart, hvilke sikkerheds- og kontrolfunktioner du gerne vil have.
  • Flere typer hævekort og debetkort tilbydes til forskellige aldersgrupper af børn, hver med specifikke funktioner og designs, såsom Mastercard Mini, Mastercard Direct og Mastercard Ung, der omfatter lommepenge-apps og forældrekontrol.
  • Revolut <18 tilbyder et betalingskort koblet til en app for unge med aldersspecifikke abonnementsplaner og forældrekontrolmuligheder som opsætning af forbrugsgrænser og øjeblikkelige notifikationer ved transaktioner.
  • Lunar Bank frembyder gratis bankkonto med Visa debetkort til teenagere, med budgetterings- og spareværktøjer i appen, og overgår til en konto for voksne ved 18-årsalderen, samt tilbyder rentefordele på indeståender.
  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

Sådan vælger du et hævekort til dit barn

At have samtaler om økonomi og give gode råd kan hjælpe børn med at forstå og skabe en sund økonomi. Uddannelse af børn i brugen af betalingskort hjælper dem med at forstå, at virtuelle penge trækkes fra deres bankkonto ved hver transaktion. Det kan være en øjenåbner, når dit barn nu ikke har den fysiske oplevelse af at bruge kontanter.

Mange muligheder at vælge imellem

Når det kommer til at vælge et hævekort til dit barn, er der flere faktorer at overveje, og en række muligheder at vælge imellem. For eksempel fås Mastercard i aldersgraduerede versioner:

  • Børn fra alderen 7 år kan få et Mastercard Mini.
  • Børn fra 8 år og opefter kan få deres eget Mastercard Direct, som er tilknyttet en lommepenge-app.
  • For unge over 13 år er det muligt at få et Mastercard Ung, som er designet til den lidt ældre målgruppe.

Lommepenge-appen er en fantastisk måde for børn mellem 8 og 14 år at få deres eget betalingskort og følge med i ind- og udbetalinger på egen konto med deres eget kort. Disse betalingskort virker som ethvert andet kort, med en PIN-kode og mulighed for kontaktløse betalinger. En anden mulighed er ‘Young Money’, et digitalt lommepenge- og opsparingsunivers for børn og teenagere.

Hvad er forskellen på debet- og kreditkort?

Der findes forskellige korttyper

Inden du kaster dig ud i valget af et hæve- eller betalingskort til barnet skal du selv være sikker på, at du har styr på de forskellige typer af kort. Mens du med et hævekort blot kan hæve penge i en automat, kan du bruger betalingskortet til også at betale i butikker osv. Det er vigtigt at forstå disse forskelle for at vælge den bedste løsning for dit barn.

Der skelnes også mellem debet- og kreditkort, hvor pengene enten trækkes med det samme ved betaling (debet) eller først noget tid senere (kredit). For førstnævnte gælder, at du ikke kan bruge flere penge, end der står på kontoen, mens det sidstnævnte åbner mulighed for overtræk.

Saldokontrol som styringsredskab

Saldokontrol er en vigtig funktion, når det gælder om at lære børn værdien af penge og forståelsen af deres forbrug. Du kan holde styr på dit barns brug af hævekortet og dermed bedre hjælpe barnet med at se konsekvenserne af deres økonomiske beslutninger. Det kan være med til at skabe sunde økonomiske vaner tidligt i livet.

Forældrene har en en vigtig rolle i at hjælpe deres børn med at holde styr på deres penge. Ved regelmæssig saldokontrol kan børn lære at klare sig for de midler, de har til rådighed og forstå vigtigheden af at budgettere. Det kan have en langvarig positiv indflydelse på deres økonomiske fremtid.

Hvilke valgmuligheder har du?

De traditionelle banker i Danmark tilbyder generelt kort til børn ned til 7-års alderen. Har I som familie jeres konti i Nordea, Jyske Bank, Danske Bank, Arbejdernes Landsbank eller en anden af de kendte banker herhjemme vil du som forælder kunne få en konto med et kort, som barnet kan bruge til at hæve kontanter i pengeautomater mv.

Der findes digitale alternativer til den klassiske bank med fysiske filialer, som flere og flere får øjnene op for. Deres tilbud kan være fordelagtige for almindelige danskere, og hos flere af disse rene online banker kan du også få konto med kort til børn. Vi ser nærmere på to eksempler her.

Revolut – et digitalt alternativ

Revolut tilbyder bankløsninger 100 % digitalt

Revolut er en digital banktjeneste, der på mange områder er mere end konkurrencedygtig i forhold til de traditionelle banker. Deres Revolut <18 er en innovativ løsning for børn og unge i alderen 6-17 år, som tilbyder en kombination af en app og et betalingskort. Dette moderne alternativ giver forældre mulighed for at vælge mellem flere abonnementsplaner:

  • Plus-planen, som koster 32,99 kr. om måneden*
  • Premium-planen, som koster 74,99 kr. om måneden*
  • Metal-planen, som koster 129,99 kr. om måneden*
  • Den nye Ultra-plan, som koster 375 kr. om måneden*

En af de interessante funktioner ved Revolut <18 er forældrekontrolfunktionerne. Forældrene kan indstille månedlige forbrugsgrænser, definere målsætninger, følge med i fremskridt og få øjeblikkelige notifikationer ved transaktioner. Ultra-abonnementet tilbyder endda:

  • En platinbelagt kort
  • Eksklusive fordele som abonnementer med partnere som Financial Times og NordVPN
  • 24/7 medlemssupport
  • Ubegrænsede internationale pengeoverførsler uden gebyrer

Revolut <18 er en fleksibel og sikker måde for børn og unge at lære om penge og økonomi. Med de mange funktioner og abonnementsmuligheder kan det være en god løsning for moderne familier, der gerne vil introducere deres børn til privatøkonomiens verden.

Lunar Bank – målrettede tilbud til teenagere

Lunar er en online bank

Et andet 100 % digitalt tilbud er Lunar Bank. De tilbyder en gratis bankkonto og et Visa debetkort til teenagere i alderen 15-17 år, samt adgang til netbank. Det kan være en løsning for unge, der skal tage de første privatøkonomiske skridt med støtte fra digitale værktøjer og forældrekontrol.

I Lunar-appen har brugerne adgang til en række digitale værktøjer, der hjælper dem med at oprette budgetter og spare op. En af de mest nyttige funktioner er ‘Mål’, hvor appen kan flytte et beløb til siden automatisk, hver gang brugeren anvender sit kort. Når teenagere bruger deres Lunar Visa-kort, modtager de notifikationer om købet, som indikerer ny saldo og budgetstatus.

Når teenagere når 18-årsalderen, skifter Lunar-kontoen automatisk til en 18+ konto, hvilket giver adgang til yderligere funktioner og produkter. Desuden tilbyder Lunar Bank en rente på +1,5% for indeståender op til 100.000 kr.*, hvilket gør det til en attraktiv løsning for unge, der ønsker at spare penge op.

Lad betalingskortet bidrage til barnets økonomiske dannelse

Økonomi bør indgå i opdragelsen

Barnets indføring i budgettering og konsekvenserne af deres økonomiske valg kan starte tidligt, og konti og kort er kun en del af det. Ved at påtage dig en aktiv rolle i dit barns økonomiske dannelse, kan du være med til at sikre, at de får en god økonomisk start og udvikler sunde vaner, der varer livet ud.

Lommepenge og opsparingsmål

Opsparing og økonomisk ansvarlighed er centrale elementer i et barns økonomiske uddannelse. At give børn lommepenge i en tidlig alder kan fremme deres evner til pengestyring senere i livet, og lære dem værdien af at have mange penge.

Lommepenge og opsparingsmål er vigtige redskaber til at lære børn om budgettering og opsparing. At lære børn om konceptet med målsætning, herunder forskellen på kortsigtede og langsigtede mål, kan hjælpe dem med at forstå budgetlægning og opsparing.

Forældre kan bruge mobilbank- og opsparingsapps til at illustrere, hvordan små besparelser kan føre til store resultater over tid. Dette giver børn en konkret forståelse af, hvordan de kan nå deres økonomiske mål gennem tålmodighed og disciplin. Og med en børneopsparing kan man give dem en hjælp senere.

Tillid er godt – kontrol kan være nødvendigt

Der er kontrolmuligheder på konti til børn

En god balance mellem tillid, sikkerhed og kontrol er vigtigt, også når det gælder børns brug af betalingskort. Her har forældrene forskellige muligheder og funktioner at læne sig op ad. Med Revolut <18 kan forældre fryse kortet midlertidigt og justere sikkerhedsindstillingerne, så kun medforældre med administratorstatus kan ændre kortindstillinger og se PIN-oplysninger.

Forældre kan også konfigurere Apple Cash for unge inden for Familiedeling og dele Apple Card med familiemedlemmer, mens de styrer kontoindstillingerne. Yderligere kan forældrene kontrollere, hvilke typer butikker og områder deres børns kort kan bruges i, samt modtage notifikationer ved transaktioner. Det giver en høj grad af sikkerhed og indsigt i barnets forbrug.

  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

Barnets betalingskort ved rejser i udlandet

Når du rejser med børn, er det vigtigt at have styr på betalingskortets brug i udlandet, og der er stor forskel på de forskellige tilbud. For eksempel byder Revolut Ultra-kontoen på en række rejsefordele, såsom:

  • Adgang til lufthavnslounges
  • Cashback på hotelophold
  • Ubegrænset valutaveksling uden gebyrer på hverdage
  • Omfattende rejseforsikring

Med Revolut <18-kortet kan børn foretage køb i udenlandsk valuta, men de kan ikke besidde udenlandske valutabalancer som voksne kan. Det er vigtigt at sætte børnene ind i, hvordan kortet fungerer i udlandet, og sikre, at de forstår eventuelle gebyrer og valutavekslingsregler.

Konklusion: Sådan vælger du hævekort til dit barn

At have sin egen bankkonto med et kort tilknyttet er naturligt for et barn i en digital økonomi. Der er dog mange forskellige korttyper at vælge imellem til barnet, og her må man som forælder være opmærksom og tage ansvar. Det er en del af opdragelsen at lære barnet om økonomisk ansvarlig, via lommepenge, opsparing og budgettering og her indgår betalingskort naturligt.

For at vælge rigtigt er det vigtigt at du kan kende forskel på grundlæggende typer som hæve- og betalingskort samt kredit- og debetkort. Du skal også overveje faktorer som alder, behov og de tilgængelige funktioner – for både barnet og for dig som forælder.

Du kan få adgang til forskellige redskaber til at styre og overvåge børns betalingskort, hvilket sikrer en høj grad af sikkerhed. Det kan være saldokontrol og betalingsnotifikationer. Ved rejser med børn er det vigtigt at være opmærksom på de særlige forhold ved brug af betalingskort i udlandet.

Hævekort som Mastercard Mini, Mastercard Direct og Mastercard Ung tilbyder forskellige niveauer af forældrekontrol og økonomiske læringsmuligheder. Revolut <18 og Lunar Bank præsenterer innovative løsninger med digitale værktøjer og apps, der hjælper børn med at lære om penge og økonomi på en sikker måde.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få et betalingskort til børn under 12 år?

Ja, mange banker – såvel fysiske som digitale – tilbyder kontoløsninger til børn med et tilknyttet kort, som barnet selv kan bruge.

Hvad er forskelen på et debet- og et kreditkort?

Forskellen på de to typer af kort er, om du får trukket pengene på kontoen med det samme (debet), eller om de bliver trukket på et senere tidspunkt, for eksempel efter 30 dage (kredit).

Kan jeg følge og kontrollere mit barns brug af betalingskort?

Ja, der er knyttet forskellig funktioner til disse kort, så du kan hjælpe barnet med at holde styr på pengene og skride ind over for dårlige vaner.

Priser mv. senest opdateret 2. juli 2024

  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

Måske du også kunne være interesseret i:

Bedste bank til dig som ung

Hvor gammel skal man være for at købe aktier?

Guide til børneopsparings rente i 2024

Sammenlign banker

Vil du lave den bedste investering 2024?

1920 1280 Niels Geckler
Avatar photo

Niels Geckler

Niels Geckler er erhvervsjournalist og har i en årrække skrevet om investering, privatøkonomi, banker, fin-tech mv. for flere online finansmedier. Niels er kandidat i Historie og Økonomi fra Københavns Universitet. Niels er desuden forfatter til bl.a. en række virksomhedshistoriske bøger og er videreuddannet inden for virksomhedsøkonomi og markedsføring.Følg ham på LinkedIn .

All stories by : Niels Geckler