Er du én af de mange danskere, der har fået øjnene op for de spændende muligheder, der ligger i at investere spareskillingerne frem for at have dem i banken? Så har du sandsynligvis overvejet, hvilken platform der mon er den bedste at handle aktier på som privat-investor.
I denne artikel sammenligner vi eToro og Nordnet, der er to populære handelsplatforme. Vi ser på blandt andet gebyrer, tilgængelige aktiver og brugervenlighed for at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.
eToro og Nordnet: det hurtige overblik
Vi står med to seriøse bud på titlen som bedste platform for investering: eToro og Nordnet. eToro byder på en verden af udenlandske aktier og andre aktiver samt nyskabende funktioner som CopyTrading. Nordnet er en brugervenlig platform, der appellerer mere til den hjemligt orienterede investor med sit brede udvalg af danske værdipapirer og automatisk indberetning til Skattevæsenet.
eToro – Innovativ platform med globalt udsyn

eToro hjemmeside på dansk
Med over 5000 forskellige investeringsmuligheder, herunder ETF’er og CFD’er, giver eToro dig friheden til at eksperimentere og diversificere din portefølje. Med eToros særlige CopyTrading funktion kan du med et enkelt klik spejle de handler, som de mest succesrige på platformen udfører. På den måde kan du lære af de bedste samtidig med at du gør nogle gode handler. Desuden giver eToro op til 5,3% i rente på de penge, du har på din eToro konto.
Imidlertid skal man være opmærksom på de gebyrer, der kan forekomme uden for selve aktiehandlen. eToro opkræver udbetalingsgebyrer og gebyrer for inaktivitet (hvis du ikke logger ind på platformen i 12 måneder), og hvis du ønsker at handle i andre valutaer end amerikanske dollars, kan valutagebyrerne hurtigt løbe op. Har du værdier for mere end 25.000 dollars stående hos eToro slipper du får udbetalingsgebyrer og kan få rabat på valutagebyrer. Det er værd at bemærke, at eToro ikke tilbyder automatisk indberetning til Skattemyndighederne i Danmark, og det vil være irriterende for nogle.

Få svar på dine spørgsmål i eToro supporten
Fordele:
- Adgang til 20 globale børser og stort udvalg af aktive
- Nul kurtage på amerikanske aktier
- CopyTrading for at følge erfarne investorers bevægelser
- Op til 5,3 % i rente på indestående
- Demokonto for risikofri praksis
Ulemper:
- Udbetalings- og inaktivitetsgebyr på visse medlemskaber
- Høje valutagebyrer på visse medlemskaber
- Besvær med at overføre værdipapirer
- Sørg selv for korrekt skatteindberetning
eToro henvender sig til den moderne investor, der vil kaste sig ud i handel på de amerikanske børser og andre globale handelspladser uden at bekymre sig om kurtage. Men der er andre omkostninger, man skal være opmærksom på som investor via eToro.
Bedømmelse:
- Pris/omkostninger: 4/5
- Funktionalitet: 5/5
- Brugervenlighed: 4/5
- Udvalg: 5/5

Nordnet – Tryg og velfungerende for danske investorer

Nordnet tilbyder både opsparings- og investeringsprodukter
Med en aktiesparekonto, mulighed for pensionsopsparing, og en månedsopsparing, der tillader fuld automatisering af dine regelmæssige investeringer i danske aktier, er platformen ideel for dem, der søger en langsigtet og diversificeret investeringsstrategi med investerede penge.
Shareville, Nordnets sociale netværk for investorer, giver mulighed for at følge og diskutere med andre investorer, samt at købe aktier. Sammenlignet med udenlandske platforme, er Nordnet en fin løsning for danske privat-investorer – ikke mindst på grund af adgangen til en række investeringsfonde.
Selvom Nordnet er en fin platform for dem, der ønsker en bred palet af nordiske investeringsmuligheder, er deres minimumskurtage på 29 kroner per handel en ulempe for dem, der ønsker at lave mange små handler. Derudover mangler Nordnet de mere spekulative produkter såsom kryptovaluta og CFD’er, og det vil nogle opfatte som en mangel.
Fordele:
- Stort udvalg af investeringsfonde
- Månedsopsparing, aktiesparekonto og pensionsinvestering
- Automatisk indberetning til SKAT
- App og webtrader for nem aktiehandel
- Shareville community
Ulemper:
- Minimumskurtagen er en ulempe ved små-handler
- Ingen mulighed for kryptovaluta eller CFD-handel
- Begrænset udvalg af globale aktiver

Benyt Nordnet appen når du vil justere din portefølje
Nordnet udmærker sig som en stabil og pålidelig dansk platform, der tilbyder mange fordele for den hjemlige investor. Men der findes flere platforme, som er billigere og har bredere udvalg af aktier og andre aktiver.
Bedømmelse:
- Pris/omkostninger: 4/5
- Funktionalitet: 5/5
- Brugervenlighed: 5/5
- Udvalg: 4/5

Valg af investeringsplatform: eToro vs nordnet
Når du skal vælge din investeringsplatform, er der flere faktorer, der skal tages i betragtning. Det kunne være
- Adgang til børser
- Valutagebyrer
- Brugervenlighed
- Handelsgebyrer og kurtage
- Udvalg af aktivklasser
- Stabilitet og sikkerhed
- Særlige tjenester og værktøjer
Mange vil måske starte med at se på prisen, og her er lav kurtage ikke altid nok. Det er vigtigt at forstå de forskellige typer af gebyrer og prisstrukturen på platformen. Gebyrer kan udgøre en mærkbar del af de samlede omkostninger ved at investere, især hvis du planlægger at handle ofte. Men de mere skjulte omkostninger kan også løbe op.
De to platforme eToro og Nordnet er karakteriseret ved vidt forskellige omkostningsprofiler. eToro lokker med nul kurtage på amerikanske aktier, men husk at de opkræver årlige gebyrer og har relativt høje valutagebyrer for at veksle til andre valutaer for investorer med knap så store værdier stående hos eToro. Nordnet har ingen årlige gebyrer, men en relativt høj minimumskurtage per handel.
Det er også værd at overveje, hvilke investeringsmuligheder hver platform tilbyder. Mens eToro giver et bredt udvalg af internationale aktier og innovative produkter som CFD’er, giver Nordnet adgang til fonde og investeringsforeninger, som mange herhjemme foretrækker.
Sikkerheden hos de platformene bør også have høj prioritet. Hos eToro er dine midler sikret via samarbejde med førende finansielle institutioner, mens Nordnet tilbyder sikkerhed gennem den svenske indskydergaranti.
Nordnet (og Saxo Bank m.fl) faciliterer muligheden for at åbne en aktiesparekonto, hvilket er en finesse, der ikke findes hos eToro. Sidstnævnte har til gengæld den populære CopyTrader funktion, som ikke findes hos de andre.
Når alt kommer til alt, skal dit valg af platform være baseret på dine personlige præferencer og investeringsmål. Ønsker du mange internationale investeringsmuligheder og nyskabende funktioner? Så er eToro måske for dig. Søger du en platform, der er tilpasset det danske marked med funktioner som månedsopsparing og automatisk indberetning til SKAT, så er Nordnet et oplagt valg.
Konlusion: eToro vs Nordnet 2024
Både eToro og Nordnet på stærke funktioner og fordele, der henvender sig til forskellige typer af investorer. eToro er et glimrende valg for dem, der søger at handle internationale værdipapirer og vil benytte funktioner som CopyTrading.

Få afkast ved at investere på platforme som eToro
Nordnet henvender sig til gengæld mere til de, der er vil have en aktiesparekonto og er interesseret i investeringsfonde samt i tjenester som månedsopsparing, pensionsinvestering og automatisk indberetning til SKAT.
Overordnet set bør dit valg af handelsplatform understøtte din langsigtede investeringsstrategi og passe til din risikoprofil. Husk at overveje gebyrer, sikkerhed og udvalg af finansielle instrumenter, før du foretager dit valg. Læs vores andre anmeldelser og artikler om investering for mere information.


Ofte stillede spørgsmål
Nej, desværre tilbyder Nordnet ikke handel med kryptovaluta. Du kan dog overveje at bruge eToro, som har et udvalg af kryptovalutaer til handel.
Minimumskurtage hos Nordnet er 29 kroner, men studerende kan få en reduceret minimumskurtage på 19 kroner.
Ja, eToros CopyTrading-funktion er gratis at bruge, men der kan stadig være gebyrer forbundet med selve handlen.
I investeringsplatformen eToro er dine uinvesterede penge sikret gennem samarbejder med finansielle institutioner, mens Nordnet tilbyder den svenske indskydergaranti på op til €100.000 for uinvesterede penge.
Det kan være kompliceret at overføre en aktie mellem handelsplatforme på grund af varierende processer og omkostninger. Undersøg de specifikke vilkår og omkostninger.
Måske du også kunne være interesseret i:
De bedste investeringsplatforme i 2024