Der har i de senere år været stigende interesse for investering blandt almindelige danskere. Hvis du er én af de interesserede, er du muligvis stødt på platformen eToro, der er en social handelsplatform med blandt andet aktier og ETF’er.
Den er populær blandt millioner af brugere globalt og hævder at være verdens største sociale investeringsplatform.

eToro i dansk version
Vi vil forsøge at afklare, hvad eToro har at byde på når det kommer til funktioner, omkostninger, udvalg af aktiver og brugersikkerhed. Så kan du selv afgøre, om det er den rigtige platform for dig, når du skal ud og investere penge.
eToro anmeldelse i 5 punkter:
Her får du et ultra kort opkog med de vigtigste pointer fra vores gennemgang af eToro
- eToro tilbyder en række forskellige investeringsmuligheder, herunder aktier, ETF’er og kryptovaluta, med fokus på konceptet social handel og brugernetværk.
- Platformen har et intuitivt design og nyttige værktøjer som ProCharts og den unikke CopyTrading-funktion.
- Adskillelse af platformens og kunders midler og andre foranstaltninger for at sikre kunden. Men nogle brugere har oplevet tekniske udfordringer under store markedsændringer.
- Opererer under cypriotisk lovgivning vedrørende finansielle virksomheder under Cyprus Securities Exchange Commission og inden for rammen af EUs regler.
- eToro beregner sig ingen kurtage, men vær opmærksom på andre omkostninger ved handler.
Læs videre for at få uddybet det alt sammen. Så bliver du forhåbentlig klogere på, om det er hos eToro, du skal handle aktier og andre aktiver.
eToro – en kort introduktion
eToro, der opstod i 2007, er en social handelsplatform, som har skubbet til måden, vi handler på. Med en brugervenlig platform og adgang til en bred vifte af aktiver, har eToro gjort det nemt for både begyndere og erfarne handlende at navigere i de finansielle markeder.
eToro tilbyder kurtagefri handel på køb af aktier og etf’er til alle kunder og muliggør investering i et bredt udvalg af finansielle instrumenter, herunder:
- Danske og udenlandske aktier
- ETF’er
- Indeksfonde
- Kryptovaluta
- Råvarer
Det er værd at bemærke, at eToro ikke kun er en platform for aktiv trading. Den understøtter også en række investeringsstrategier som valueinvestering og vækstaktieinvestering, og hjælper brugere med både fundamental og teknisk analyse. Dette gør det muligt for brugerne at tilpasse deres investeringsstrategier efter deres individuelle behov og mål.

Du kan vælge mellem mange aktiver hos eToro
Fællesskab er en bærende del af eToros brand. Der ud over nævner de fokus på
- Gennemsigtighed
- Sikkerhed
- Lovgivning
- Kommunikation med brugerne som kerneværdier i virksomheden.

CDF’er og underliggende aktiver
Selv om eToro tilbyder handel med aktiver som aktier og etf’er mm., er ikke en børs eller et marked. Du kan godt købe eller shorte aktier på eToros platformen, men du kan ikke flytte dine åbne positioner ud af eToro og over til en anden mægler eller en anden person.
Mens nogle af de forskellige aktier på eToro-platformen handles som underliggende aktiv, handles andre som CFD’er. Med CFD’er kan du åbne short positioner og bruge gearing. Husk, at hvis du har en CFD-aktieposition, ejer du faktisk ikke aktien. Alle CFD-handler bliver mærket “CFD” på handelslinjen. Du kan også nøjes med at købe mindre andele af en given aktie frem for at betale for hele aktien.
Social handelsplatform – hvad vil det sige
eToro skiller sig ud fra andre handelsplatforme ved at tilbyde nogle særlige funktioner, der kan forbedre din handelsoplevelse. Først og fremmest vil vi pege på ‘CopyTrading’, der giver dig mulighed for at kopiere handler fra topinvestorer i realtid. Det kan være en stor fordel, hvis du er ny inden for investering, eller hvis du bare vil spare tid og drage fordel af de ekspertisen hos de bedste investorer.
CopyTrading er ikke bare en passiv investeringsstrategi. Du har kontrol over din portefølje og kan starte og stoppe kopiering af handler, tilføje eller fjerne midler og indstille stop loss. Du kan altså stadig tilpasse din investeringsstrategi og dit risikoniveau, selvom du kopierer handler fra andre investorer.
Platformen giver også adgang til et omfattende socialt netværk af handlende, hvor man kan etablere relationer, udveksle information og synspunkter og i det hele taget lære af hinanden. Det fremmer en fællesskabsfølelse og gør det muligt for dig at trække på viden og erfaringer fra et globalt netværk af investorer.
Kom godt i gang med eToro

Det tage ikke lang tid at oprette en konto hos eToro
At komme i gang med eToro er en hurtig og nem proces. Første skridt er at oprette en brugerkonto, hvilket er meget brugervenligt og kan klares på et par minutter.
Efter oprettelse af kontoen skal du bekræfte din identitet ved at uploade et foto af dig selv samt dokumentation, der verificerer din identitet. Det er en standard sikkerhedsprocedure, der har til formål at beskytte både dig og platformen.
Når du har bekræftet din identitet, er det tid til at lave din første indbetaling. For danske brugere er minimumsindbetalingen 100 dollars*, og dun kan indbetale penge på kontoen enten direkte fra din bank eller via forskellige digitale betalingstjenester.

Sådan finder du rundt på eToro
eToro’s platform er designet til at være intuitiv og let at navigere rundt på. Hvis du er interesseret i at handle aktier, skal du følge disse trin:
- Find den aktie, du er interesseret i.
- Klik på ‘Handle’ knappen.
- Indstil købsbeløbet.
- Bekræft handlen ved at trykke på ‘Åbn handel’.
Når du vil sælge aktier på eToro, skal du følge disse trin:
- Gå ind på din portefølje.
- Vælg den position, du ønsker at lukke.
- Klik på det røde ‘X’.
- Bekræft ved at vælge ‘Luk handel’.
Dette er en simpel proces, der gør det nemt for dig at håndtere dine investeringer i både internationale og danske aktier.
Hvis du er nybeginder inden for investering, eller hvis du bare vil øve dig på at handle uden at risikere rigtige penge, tilbyder eToro også en demokonto. Denne konto giver dig en virtuel portefølje på 100.000 dollars, som du kan bruge til at øve dig med platformens funktioner, herunder CopyTrader. Dette kan være en stor fordel, hvis du vil lære platformen at kende, inden du begynder at handle med rigtige penge.
Da eToro er en udenlandsk handelsplatform skal danske investorer sørge for selv at levere de nødvendige oplysninger til SKAT for at dit afkast beskattes korrekt. Heldigvis har eToro søgt at lette opgaven for dig ved at have en særlig funktion, der generer den nødvendige dokumentation ved et enkelt klik.
Brugeroplevelse og design
eToro’s webplatform og mobilapp får generelt ros for brugervenlighed og layout. Uanset om du er en erfaren trader eller nybegynder, vil du formodentlig finde det nemt at navigere rundt på platformen og bruge dens forskellige funktioner.
På Trustpilot har brugere givet eToro bedømmelsen ‘God’ med en score på 4.2 ud af 5. Det tyder på en overordnet positiv brugeroplevelse, og mange brugere har fremhævet platformens stabilitet og funktionalitet, der gør det nemt at udføre handler. Der er dog nogle forhold omkring stabiliteten, som vi vender tilbage til nedenfor.
Brugerne kan også lide muligheden for at interagere og lære fra andre erfarne og professionelle tradere på eToro. Det understreger endnu en gang platformens sociale dimension, der giver dig mulighed for at blive en del af et globalt netværk af investorer.
Funktioner og værktøjer
eToro tilbyder en række handelsværktøjer, der kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af dine investeringer. En af disse er ProCharts, der tilbyder teknisk analyse af professionel kvalitet. Det kan være en hjælp, hvis du vil udføre din egen analyse og spore markedstendenser i realtid.
Udover ProCharts og handel med komplekse instrumenter tilbyder eToro også følgende handelsværktøjer:
- Stop Loss, der kan hjælpe dig med at styre dine investeringer mere effektivt
- Take Profit, der kan hjælpe dig med at sikre dine gevinster
- CopyTrading-funktionen, der er unik for eToro, og som giver dig mulighed for at kopiere handler fra topinvestorer i realtid
Disse værktøjer kan hjælpe dig med at optimere dine investeringer, når du vælger at investere hos eToro.
Sikkerhed og beskyttelse
Sikkerhed er noget helt centralt på disse platforme og som kunde vil du ikke have en udbyder, der går på kompromis på det område. eToro overholder lovgivning og bestemmelser inden for EU under opsyn af Cyprus Securities and Exchange Commission (CySEC), som finansiel myndighed på Cypern, hvor eToro er hjemhørende.
Desuden holder eToro kundernes midler adskilt fra sine egne. Det er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der beskytter dine midler, hvis platformen skulle komme i økonomiske vanskeligheder. eToro giver også udtryk for, at de tager beskyttelsen af dine personlige oplysninger meget alvorligt og har strenge regler for beskyttelse af klientdata.
Stabilitet og pålidelighed
Selvom eToro generelt har fået positive anmeldelser, er der nogle områder, hvor platformen har plads til forbedring. Der er rapporteret om nedbrud på eToros platform under større forskydninger på markederne, som har medført tab for nogle bruger.
Nogle brugere har oplevet automatiske salg af deres kryptovalutainvesteringer og har haft problemer med afviste købsforsøg. Den slags er frustrerende, især hvis du forsøger at foretage en handel i et hurtigt skiftende marked.
Endvidere er der blevet rapporteret om problemer med platformens håndtering af Stop Loss-ordrer under transaktioner med høj volumen. Nogle brugere har rapporteret, at deres ordrer glider forbi deres Stop Loss-niveauer, og det kan føre til større tab end man har kalkuleret med. Det er især noget, du skal være opmærksom på, hvis du handler med høj gearing.
Handelsomkostninger – også de skjulte
På aktie- og ETF-handel er der ikke eToro kurtage, og det er jo i sig selv positivt for brugerne. Men i stedet for tjener eToro penge ved gennem kommissioner og spreads, der varierer afhængigt af aktivet. Dette betyder, at du vil skulle betale for hver handel, du foretager på platformen.
Der kan godt ligge en omkostning på omkring 1% på handler, herunder spreads i valutahandel. Nogle brugere mener desuden at kunne konstatere, at det underliggende aktiv som reelle aktier, kan være dyrere end realtidspriser på den pågældende aktie.
Risici og betragtninger
Som med enhver investering, er der altid en risiko for tab, og det er vigtigt at være opmærksom på disse risici, når du bruger eToro. eToro gør det nemt for brugere at handle og investere, men det betyder også, at du skal være mere opmærksom på dine investeringsbeslutninger og sikre, at du forstår de potentielle risici.
En af de største risici ved at bruge eToro er den høje risiko forbundet med CFD-handel. 68% af detailinvestorkonti mister penge, når de handler CFD’er. Det er vigtigt at forstå risiciene ved denne type investering og potentielle fremtidige afkast. Derudover kan investering i kryptoaktiver gennem eToro være meget volatilt og ureguleret i nogle EU-lande, hvilket kan føre til tab af hele investeringen.
eToro – skat
Beskatning af handel og investering i aktier og/eller ETF’er på eToro som dansk skatteborger kræver opmærksomhed på flere skattemæssige forhold. Alle gevinster og tab fra aktie- og ETF-handel skal rapporteres til SKAT som kapitalindkomst, uanset om de opstår ved kortsigtet handel eller langsigtet investering.
Gevinster fra aktie- og ETF-handel beskattes progressivt som kapitalindkomst i Danmark, med varierende satser afhængigt af det samlede beløb. Skattesatserne for kapitalindkomst kan ligge mellem 27% og 42%.
Som eToro-kunde er det vigtigt at indberette alle handler til SKAT, herunder både gevinster og tab. Det er afgørende at holde styr på alle handler samt deres markedsværdi ved årets afslutning. eToro tilbyder en skatterapport specifikt tilpasset danske regler, der kan lette denne proces.
Tab fra aktiehandel samt andre finansielle produkter som CFD’er kan trækkes fra i din kapitalindkomst, hvilket potentielt kan mindske din samlede skattebyrde.
For at kunne modregne eventuelle tab i fremtidige gevinster eller årets gevinster, er det nødvendigt at oplyse om de specifikke aktiekøb, der er foretaget i løbet af året, samt eventuelle tab, der er opstået inden udløbet af tidsfristen.
Kundeservice og support
Kundeservice er et vigtigt element ved enhver handelsplatform, og her har eToro en blandet track record. Nogle brugere rapporterer om en høj kvalitet af kundeservice, mens andre har oplevet problemer.

Få svar på dine spørgsmål på dansk
En af de mest almindelige klager handler om udfordringer med udbetalinger. Nogle brugere hævder at have haft problemer med at hæve penge fra deres konti. Det skal siges, at årsagen kan være manglende dokumentation og ID-verifikation fra brugerens side.
Du kan kontakte eToros kundeservice via deres kundeserviceportal på hjemmesiden eller via live chat for hurtig hjælp. De mest almindelige spørgsmål finder du svar på i portalen – på dansk.
Konklusion: eToro som investeringsplatform
Efter at have undersøgt eToro i dybden, kan vi konkludere, at det er en brugervenlig, innovativ og social handelsplatform, der tilbyder et bredt udvalg af handelsmuligheder. Med unikke funktioner som Copy Trading gør eToro det nemt for både begyndere og de mere erfarne at navigere i de finansielle markeder.
Uanset om du er interesseret i at købe aktier hos eToro, handle med CFD’er, eller investere i kryptovaluta, kan du gøre det fra din konto hos eToro. Her får du
- Et bredt udvalg af handelsmuligheder
- En brugervenlig platform
- Unikke funktioner som Copy Trading
- En stærk sikkerhedsprotokol
- En kundeservice, der er nem at kontakte
Baseret på vores gennemgang af eToro og brugernes anmeldelser, kan vi konkludere, at eToro generelt tilbyder en god brugeroplevelse. Med en Trustpilot-vurdering på 4,2 ud af 5, er det klart, at mange brugere er tilfredse med platformen. Så hvis du leder efter en platform, der er lige så meget et socialt netværk som en handelsplatform, kan eToro være det rette valg for dig.
Men som med enhver investeringsplatform, er der også risici og udfordringer, du skal være opmærksom på. Husk altid at foretage din egen research og få en forståelse af platformen, før du begynder at investere. For eksempel skal du være opmærksom på de høje risici forbundet med CFD-handel, der er en del af fundamentet hos eToro.
Når vi sammenligner eToro med andre handelsplatforme, er der flere aspekter, der gør eToro interessant for forskellige typer af investorer. For eksempel tilbyder eToro et større udvalg af aktier end mange konkurrerende platforme. Det kan være en stor fordel, hvis du leder efter en bred vifte af investeringsmuligheder.
På den anden side kan eToro være dyrere end nogle andre platforme, selvom de bryster sig af at være kurtagefri. Nogle brugere mener at have bemærket, at prisen på aktiver kan være højere end på andre platforme, valutaspreads mm. udgør delvist skjulte omkostninger.

Ofte stillede spørgsmål
Det er en hurtig og nem proces at oprette en konto hos eToro. Du skal først oprette en brugerkonto, hvilket tager kun et par minutter. Når kontoen er oprettet, skal du bekræfte din identitet ved at uploade et personligt foto og dokumentation.
Du kan købe aktier på eToro ved at finde den aktie, du er interesseret i, klikke på ‘Handle’ knappen, indstille købsbeløbet og bekræfte handlen ved at trykke på ‘Åbn handel’. Held og lykke!
Copy Trading er en funktion på platformen eToro, der lader dig kopiere handler fra erfarne investorer i realtid, hvilket kan være en fordel, hvis du er nybegynder eller ønsker at spare tid og drage fordel af ekspertisen fra erfarne handlere.
Sikkerheden på eToro er solid med overholdelse af regulatoriske bestemmelser, adskilte kundemidler og tilsyn af Cyprus Securities and Exchange Commission. Din investering er beskyttet, hvis platformen oplever økonomiske vanskeligheder.
eToros priser kan være højere end på andre platforme, da selvom de markedsfører sig som kurtagefri, opkræver de gebyrer i form af kommissioner og spreads baseret på aktivet. Det er vigtigt at undersøge priserne omhyggeligt, inden man beslutter sig for en handelsplatform.