Effektive passive investeringer: Er passivt forvaltede fonde noget for dig?

Effektive passive investeringer: Er passivt forvaltede fonde noget for dig?

En passiv investeringsstrategi vil sige, at man som investor vælge en langsigtet strategi uden hyppige handler og ikke aktivt forsøger at slå markedet. Investeringerne spejler blot performance i et givent indeks, som det brede amerikanske aktiemarked eller et indeks for danske aktier.

Som privatinvestor kan man vælge investering i passivt forvaltede fonde, der afspejler udviklingen i et bestemt indeks med minimale omkostninger og relativt lav risiko. Det adskiller sig fra aktiv forvaltning, hvor målet er at overgå markedet, hvilket er mere ressourcekrævende og som regel indebærer højere omkostninger. Diversificering af porteføljen gennem passive fonde kan give bedre risikospredning, og du kan stadig tage hensyn til bæredygtighed og ESG-faktorer.

Der kan altså være gode grunde til at vælge den passive strategi. Men valget af passive fonde kræver overvejelser omkring individuel risikoprofil, tidshorisont for investeringen, omkostningsstruktur og ÅOP. Herunder får du en uddybning af de forskellige temaer samt nogle tips til at komme i gang med denne type investering – det er nemlig ikke særlig svært når det kommer til stykket.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Hvorfor investere i passivt forvaltede fonde?

Hvis du ikke vil handle aktier direkte kan du investere via investeringsfonde. Men hvorfor vælge en passiv investeringsfond frem for den mere aktive tilgang? Svaret ligger i en kombination af lavere omkostninger og en formindsket risiko. Aktive fonde har typisk højere omkostninger på grund af mere intens research, handel og udvælgelse af investeringer, der står på løbende.

Hvis de aktive fonde trods specialiserede porteføljeforvalteres indsats ikke formår at generere et højere afkast, som kompenserer for de ekstra omkostninger, bliver de et suboptimalt valg for investor. Dertil kommer, at den aktive tilgang ikke altid sikrer diversificering, men ofte involverer en større koncentration af investeringer. Det øger risikoen markant.

Modsat muliggør den passive forvaltning en lavere årlig omkostning, som kan være en afgørende faktor for dit langsigtede afkast. Forestil dig at kunne investere i et bredt udsnit af de danske aktier eller amerikanske aktier uden at bekymre dig om de løbende omkostninger, der æder af dit afkast. Med passive fonde har du muligheden for at sprede dine risici og samtidigt holde omkostningerne i bund.

Langsigtede fordele ved passiv investering

Mange benytte passiv investering som pensionsopsparing

De langsigtede fordele ved passiv investering er især tydelige, når vi ser på stabiliteten og de forventede gennemsnitlige afkast. Ved at vælge en passiv investeringsstrategi undgår du jagten på kortvarige overpræstationer og koncentrerer dig i stedet om at realisere de gennemsnitlige markedsafkast, som akkumuleres over tid.

Denne tilgang kan virke mindre spændende end den dynamiske og tidskrævende metode, der karakteriserer aktiv forvaltning. Men historien har gang på gang bevist, at passiv investering ofte belønner den tålmodige investor. Med et langt tidsforløb og en passiv tilgang, kan du høste markedsafkastet, mens du bruger din tid på andre ting.

Omkostninger ved passiv vs. aktiv forvaltning

Lad os se lidt nærmere på i omkostningsaspektet ved passiv og aktiv forvaltning, der jo har stor indflydelse på dine investeringsresultater. Med aktiv forvaltning følger alt andet lige højere omkostninger på grund af faktorer såsom kurtage, analyser og research. Det gør passiv investering til en mere omkostningseffektiv metode, som generelt involverer lavere transaktionsomkostninger og forvaltningsgebyrer.

De årlige omkostninger ved at investere i danske indeks-investeringsforeninger, som for eksempel Sydinvest Indeks Danmark, er typisk lavere sammenlignet med omkostningerne ved aktiv forvaltning og kan være konkurrencedygtige selv i forhold til udenlandske ETF’er. En norsk undersøgelse bekræfter, at passive fonde generelt præsterer gennemsnitligt bedre efter omkostninger sammenlignet med dyrere, høj-omkostningsaktive fonde.

Det er værd at bemærke, at dit valg af investeringsplatform har betydning for de samlede omkostninger forbundet med køb af passive fonde, da gebyrer som kurtage og servicegebyrer varierer betydeligt. Platforme som Saxo Bank tilbyder for eksempel lave kurtager og ingen konto- eller depotgebyrer, hvilket kan gøre dem til et attraktivt valg for at holde omkostningerne i ave.

Teoretisk og historisk grundlag for passiv investering

Aktiv forvaltning fører ikke nødvendigvis til højt afkast

På grund af deres design har passivt forvaltede fonde en naturlig fordel, når det gælder om at giver investorer en måde at kapitalisere på markedsafkastet uden at påtage sig de stigende omkostninger og den inkonsistente performance, som ofte er forbundet med aktiv forvaltning. En simpel investeringsstrategi med fokus på langsigtede, stabile afkast er derfor et oplagt motiv, når flere og flere vælger at blive passive investorer.

Ved at vælge passiv investering, følger du med markedsstrømmen uden at forsøge at forudsige, hvilke enkelte selskaber eller sektorer, der vil performe exceptionelt godt. Det økonomiske rationale bag passiv forvaltning er, at det på lang sigt tenderer til at være mere fordelagtigt på grund af de lavere løbende omkostninger og en større sandsynlighed for at efterligne markedsafkastet. Det teoretiske og empiriske grundlag får du herunder.

Markedseffektivitet og passive strategier

Grundlaget for at vælge passive fonde ligger i en solid økonomisk teori, nemlig hypotesen om det effektive marked. Teorien, som blev udviklet i 1965 af Eugene Fama, argumenterer for at priserne på finansielle markeder til enhver tid inkorporerer og afspejler al tilgængelig information. Der af følger, at det ikke er muligt systematisk at opnå højere afkast end hele markedet, da det allerede indeholder al kendt information om værdipapirerne.

Hvis markederne overordnet set er effektive som hypotesen forudsætter, vil det være vanskeligt og sandsynligvis ikke økonomisk givende at forsøge at finde under- eller overvurderede aktier for at opnå et afkast højere end gennemsnittet. Fonde, som passivt spejler et givent indeks, tenderer til over tid at levere et gennemsnitligt markedsafkast minus omkostningerne forbundet med at forvalte fonden. Og aktive strategier fører sjældent til højere afkast trods den ekstra indsats og dermed højere omkostninger.

Historisk afkast underbygger teorien

Historisk afkast er sammen med markedseffektivitet er nøgleelementer i forståelsen af det økonomiske rationale bag fonde med en passiv tilgang. Hypotesen om det effektive marked findes i mere eller mindre kategoriske udgaver. Alle tager udgangspunkt i, at informationer om alle de underliggende værdipapirer allerede er indarbejdet i markedspriserne. Nogle teoretiske skoler levner dog plads til, at fundamental analyse i visse tilfælde kan lede til et risikojusteret afkast, der er højere end markedets.

Grundantagelsen understøttes imidlertid af undersøgelser, der viser, at danske aktive investeringsforeninger generelt ikke har været i stand til at slå amerikanske aktiemarked (S&P 500-indekset) over en 12-årig periode fra 2006 til 2018, når det kommer til risikojusterede afkast. Det understøtter tanken om, at passive fonde ofte udgør en mere fordelagtig investering når man medtager de omkostninger, der er knyttet til en aktiv fond. Det gælder især over længere tidsperioder.

Passive investeringer – fra teori til praksis

Det er svært at slå markedet

Det kræver minimal indsats at komme i gang med passiv investering. Husk, med en passiv investeringsstrategi, er målet ikke at slå markedet, men at ride med bølgen gennem en strategi, som kræver mindre tidsforbrug og involvering. Passiv investering er nu nemmere end nogensinde før, hvilket gør det lettere for folk at komme i gang på markedet. Det første skridt er at beslutte sig for, hvor meget du er villig til at investere.

Derefter skal du vælge en passende handelsplatform, oprette en konto, og begynde at købe andele i de fonde, der matcher din risikoprofil og investeringsmål. Du kan vælge at bruge din egen bank eller en dedikeret online handelsplatform. Med passive fonde kan du starte småt – ofte fra så lidt som 100 kroner – og øge din investering over tid. Du vil gradvist lære hvordan forskellige fondstyper fungerer, og hvordan du kan tilpasse din portefølje, når dine behov eller markedsforholdene ændrer sig.

Processen for at købe fonde kan variere afhængigt af de specifikke fonde og de platforme, du vælger at bruge. Men overordnet indebærer det at åbne en konto, overføre penge og derefter placere en ordre på de fonde, du ønsker at investere i. Det kan lyde enkelt, men der er nogle overvejelser, du skal være opmærksom på, som for eksempel hvilken form for fond du vælger, og hvordan forskellige platforme kan påvirke omkostningerne ved dit køb.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Valg af investeringsplatform

Valget af den rette platform for dine investeringer kan have stor betydning for din oplevelse og succes som passiv investor. Før du beslutter dig, er det vigtigt at sammenligne faktorer som:

  • Omkostninger
  • Tilgængelighed af børser
  • Brugervenlighed på forskellige platforme
  • Funktioner som aktiesparekonto og automatisk indberetning til SKAT

Det er også en god ide at være opmærksom på, hvordan forskellige fonde og ETF’er bliver beskattet og rapporteret. Nogle udenlandske ETF’er kræver, at du selv står for at indberette gevinster og tab til de danske skattemyndigheder. Det kan være mere tidskrævende end med danske indeksfonde, hvor dette sker automatisk.

Det gælder om at vælge en platform, der matcher ens investeringsstil og behov. For eksempel kan nogle investorer prioritere lave transaktionsgebyrer, mens andre søger en platform, der tilbyder en bred vifte af investeringsmuligheder og uddannelsesressourcer. Husk, at den bedste platform for en anden måske ikke nødvendigvis er den bedste for dig, så tag dig tid til grundigt at undersøge og sammenligne de forskellige muligheder.

Handel med passive fonde

Inden du begynder bør du sætte dig lidt ind i, hvordan selve handlen med passive fonde fungerer. Ikke-børshandlede fonde, som indeksfonde, købes og sælges til en daglig beregnet værdi, også kendt som NAV (Net Asset Value), som fastsættes én gang om dagen. Det kan tage et par dage at realisere køb eller salg af en fondsandel. Timing og planlægning bliver derfor nøgleord, når du handler med denne type fonde.

Det kræver forudseenhed at sikre, at din ordre bliver behandlet på det tidspunkt, du ønsker. Hvis du for eksempel afgiver din ordre for sent på dagen, bliver den måske først behandlet den følgende dag, når NAV er blevet justeret. På grund af disse tidsforsinkelser bør du tænke over, hvornår du placerer dine ordrer. Det er naturligvis især vigtigt, hvis du forsøger at udnytte bestemte markedsbevægelser eller økonomiske nyheder.

Beskatning af passive investeringer

Husk skatten når du investerer

Der er nogle skattemæssige ting, du bør have styr på, inden du begynder at investerer i passive fonde. Det er ret afgørende at have forståelse for, hvordan forskellige fonde beskattes, og hvordan dette påvirker din samlede investeringsstrategi og -afkast. Afkastet fra investering i fonde beskattes efter lagerprincippet, så du beskattes af værdistigninger i fonden, selvom du ikke har realiseret disse ved at sælge.

I 2020 blev der foretaget nogle ændringer i den danske lovgivning på området. En del investeringsselskaber og -fonde er herefter blevet beskattet efter reglerne for aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst som hidtil. Det kan gælde for dem, der overvejende er baseret på aktier og disse finder du på en positivliste, som offentliggøres af Skat sidst på året.

Porteføljesammensætning med passive fonde

Det bliver mindre kompliceret at opbygge en investeringsportefølje, som både er diversificeret og i tråd med din risikoprofil, hvis du benytter passive fonde. Det gør det nemlig muligt for dig at sprede dine investeringer over forskellige aktivklasser, regioner og sektorer under hensyn til din risikovillighed og din tidsramme for investeringen. Diversifikation er nøglen til at mindske risikoen og er en væsentlig del af en sund investeringsstrategi som forbereder din portefølje på forskellige økonomiske scenarier .

Diversificering indebærer mere end bare at vælge forskellige aktier; det involverer også en strategisk fordeling af dine midler mellem forskellige typer af aktiver, som aktier og obligationer, og endda non-traditionelle aktiver som fast ejendom. Ved at tilføje globale investeringsfonde til din portefølje kan du også forbedre risikostyringen og sikre bredere eksponering på tværs af forskellige markeder.

Vælg den rette passive fond

Du skal være opmærksom på flere ting, når du skal vælge den rette fond at placere dine penge i. Ud fra din risikoprofil kan du afbalancere fordelingen mellem aktie- og obligationsbaserede passive fonde for at skabe en portefølje, der passer til dine behov. Din investeringshorisont spiller en væsentlig rolle; jo længere tidshorisont du har, desto større risiko kan du typisk tillade dig at tage. Hvis din risikotolerance derimod er lav, bør du måske lade fonde, der primært består af obligationer, fylde mere.

Husk at sammenligne afkast fra forskellige fonde indenfor samme kategori for at sikre, at du vælger den mest effektive mulighed for din investeringsstrategi. Og husk at tidligere resultater er ikke en garanti for fremtidige afkast, selvom de kan give en god indikator på, hvordan en fond kan præstere.

Også omkostningerne er vigtige at have øje for. Årlige omkostningsprocenter (ÅOP) skal nøje overvejes, da de samlede omkostninger kan have en væsentlig indflydelse på værdien af dine investeringer over tid. Her er det også vigtigt at være opmærksom på transaktionsomkostninger og platformgebyrer, som kan påvirke dit nettoafkast.

Diversificering gennem indeksfonde

Geografisk spredning mindsker risikoen

En af de største fordele ved at bruge indeksfonde til at opbygge din portefølje er, at de udgør en enkel måde at opnå omfattende diversificering på. For eksempel tilbyder danske investeringsforeninger indeksfonde, der giver eksponering mod et bredt udsnit af aktier i forskellige markeder og sektorer. En fond, der følger MSCI World-indekset, kan for eksempel give dig del i over 1500 forskellige globale selskaber, hvilket giver en form for risikospredning, der ville være svær at opnå på individuel basis.

Ved at placere dine penge i forskellige indeksfonde kan du sprede dine risici yderligere over forskellige regioner og sektorer. Det giver ikke blot en sikkerhed mod enkeltstående økonomiske hændelser i bestemte lande eller brancher, men også en mere afbalanceret tilgang til investering, hvor du ikke er afhængig af performance i enkelte selskaber eller smalle markedssegmenter.

En ændring i EU-lovgivningen fra 2018 medførte, at detaljeret information på dansk blev et krav for at danske investorer kan købe amerikanske ETF’er. Det har begrænset adgangen til bestemte ETF’er, men det er vigtigt at bemærke, at det ikke påvirker muligheden for at købe og investere i danske indeksfonde. De tilbyder stadig en bred vifte af investeringsmuligheder inden for rammerne af passiv investering.

Sådan balancerer du din investeringsportefølje

Løbende balancering af porteføljen kræver opmærksomhed

At skabe en velbalanceret portefølje kræver en gennemtænkt blanding af forskellige passive fonde, som matcher din risikotolerance og dine økonomiske mål. Balancerede fonde tilbyder en simpel løsning ved at kombinere aktier og obligationer i en portefølje, der holder sig inden for et forudbestemt niveau af risiko, og som tilstræber at leverer stabile afkast.

Ved at vælge mellem forskellige balancerede fonde kan du finde en, der matcher lige præcis den risikoprofil, du ønsker – baseret på fordelingen mellem aktie- og obligationsandele. For at øge porteføljens robusthed kan du også inkludere aktivklasser, der typisk er mindre følsomme over for markedsudsving, såsom guld eller andre råvarer.

Alt dette kan forbedre balancen mellem afkast og risiko, især hvis du jævnligt rebalancerer din portefølje for at sikre, at den forbliver i tråd med din investeringsstrategi. Rebalancering kan være nødvendig, når visse dele af din portefølje vokser hurtigere end andre for at sikre, at din risiko forbliver inden for de rammer, du vil acceptere. Det kan nogle platforme og mæglere også tilbyde at gøre for dig.

NORD Investment, for eksempel, bruger passive ETF’er til at konstruere porteføljer, og tilbyder samtidig services, der sørger for løbende rebalancering, således at den ønskede risikoprofil opretholdes. Det hjælper med at sikre, at din investering forbliver på den rette vej i forhold til dine mål og ikke driver for langt fra sit oprindelige udgangspunkt.

Overvågning og timing

Overvågning er sammen med rebalancering af en portefølje en vigtig del af passiv investering, selvom selve strategien kræver mindre aktiv forvaltning. Tracking error er et område, der kræver opmærksomhed. Det er en målestok for, hvor nøjagtigt en fond følger det indeks, den er tiltænkt at efterligne. For store afvigelser kan indikere, at fonden ikke præcist følger indekset, hvilket kan medføre en anderledes risikoprofil end forventet.

Dertil kommer, at de rigtige beslutninger med hensyn til køb og salg kræver forudseenhed, så ordren kan behandles på det ønskede tidspunkt. Med en kompetent rebalanceringsstrategi og regelmæssig overvågning kan du være sikker på, at din portefølje fortsat afspejler din oprindelige investeringsstrategi og dine langsigtede målsætninger.

Passive fonde og bæredygtighed

Nogle indexfonde indtænker ESG-faktorer

Bæredygtighed har fået øget fokus inden for investeringsverdenen, og passive fonde er ingen undtagelse. ESG (miljømæssige, sociale og governance) faktorer spiller en stadig større rolle i investeringsbeslutninger, og passive fonde kan inkorporere disse kriterier uden at gå på kompromis med grundprincipperne om passiv forvaltning – og samtidig levere gode afkast.

For at opnå dette, anvender ESG-fonde omfattende dataanalyse til at udvælge de selskaber, der lever op til specifikke kriterier, såsom lavt CO2-udslip, fornuftige arbejdsforhold og stærk corporate governance. Mange investorer vælger at placere deres penge i specifikke ESG-indekser som MSCI World ESG Index. Det fokuserer på virksomheder med gode ESG-profiler, og leverer dermed et mere ansvarligt alternativ til traditionelle indeksfonde.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

ESG-faktorer i passive fonde

Inklusionen af ESG-faktorer i en investeringsportefølje bliver mere fremtrædende, og passivt forvaltede bæredygtige fonde står nu for en stor del af de samlede investerede aktiver, særligt i Europa. En fond bliver typisk klassificeret som en ‘bæredygtig investering’, hvis dens fokus på bæredygtighed, impact eller ESG-faktorer tydeligt fremgår af dens prospekt eller andre regulatoriske indberetninger.

For investorer, der ønsker at være sikre på, at deres penge anvendes på en måde, der harmonerer med deres værdier, giver disse fonde en unik mulighed for at bidrage til bæredygtig udvikling, samtidig med at de forbliver engageret i markederne. Investorer kan derfor medtænke bæredygtighed i deres portefølje på en måde, der stadig følger et index og dermed udgør en del af en passiv investeringsstrategi.

Grønne indeksfonde

Grønne indeksfonde tilbyder en særlig mulighed for at kombinere passiv investering med fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Denne type passiv fond tracker indekser, der er rettet mod virksomheder, som bidrager til bæredygtige løsninger, såsom vedvarende energi, grøn teknologi og andre miljøvenlige initiativer. Det giver en direkte vej for miljøbevidste investorer til at placere deres midler i virksomheder, der fører an i overgangen til en mere bæredygtig fremtid.

Disse fonde specialiserer sig i at investere i virksomheder, der driver forretning på en måde, der understøtter en bæredygtig udvikling, og som ofte er på forkant med innovation inden for grønne løsninger. Det kan omfatte alt fra:

  • solenergi- og vindenergi-indekser
  • fonde, der vælger virksomheder ud fra deres håndtering af vandressourcer
  • fonde, der vælger virksomheder ud fra deres affaldsreduktion

Med denne tilgang kan investorer føle sig sikre på, at de ikke kun søger et økonomisk afkast, men også understøtter investeringer til gavn for klima og miljø.

Konklusion – sådan fungerer passiv investering

Alle kan investere i en passiv fond

Passiv investering gennem fonde byder på en særlig tiltrækkende tilgang for dem, der ønsker at deltage i aktiemarkedet, uden at skulle lægge en masse tid og energi i at undersøge enkelte aktier eller forsøge at slå markedsafkastet. Vælger du de passivt forvaltede fonde som en måde at investere sine penge på, kan du nyde godt af markedets langsigtede vækst, samtidig med at du holder omkostningerne nede og bruger et minimum af tid på det.

Meget tyder på, at en passiv og automatiseret bred investeringsstrategi generelt set giver mindst lige så gode afkast over tid som en aktiv tilgang med mere bevidste til- og fravalg af enkelte aktiver. Og samtidig spare man omkostninger ved ikke at have en højt specialiseret porteføljeforvalter, der skal betales for sine anstrengelser.

Når alt kommer til alt, er det de lavere omkostninger og de mindre tidsforbrug uden at det går ud over afkastet, der taler til fordel for passiv investering. Det gør det muligt for almindelige investorer at få glæde af væksten i aktiemarkedet uden at skulle bekymre sig om at vælge de “rigtige” aktier, forudsige markedsbevægelser eller konstant overvåge deres portefølje. Det gør passiv investering til en ideel løsning for både nye og erfarne investorer, der søger en mere afslappet tilgang til at pleje deres formue.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på passiv og aktiv investering?

Ved en passiv investeringsstrategi følger man markedet eller indeks for gennemsnitligt afkast, mens aktiv investering indebærer at vælge specifikke aktier for at opnå højere afkast end markedet.

Er passiv investering det rigtige valg for mig?

Ja, passiv investering kan være det rigtige valg, hvis du ønsker en enklere og omkostningseffektiv måde at investere på og har en længere investeringshorisont.

Hvordan kan jeg diversificere min portefølje med passive fonde?

Invester i forskellige passive fonde, der dækker forskellige markeder, regioner og sektorer for at diversificere din portefølje og mindske din risiko. Det er en vigtig strategi for at opnå en sund portefølje.

Hvad skal jeg være opmærksom på i forbindelse med skat og passive fonde?

Vær opmærksom på at nogle af fondene beskattes som aktieindkomst, andre som kapitalindkomst. Sæt dig ind i princippet for lagerbeskatning af værdistigninger i fonden samt reglerne for indberetning af gevinster, især ved udenlandske ETF’er.

Måske du også kunne være interesseret i:

Diversificering: reducer risikoen gennem spredning af dine investeringer

De bedste investeringsplatforme i 2025

Aktier for begyndere

Har du overvejet REIT? Vi guider dig til simpel ejendomsinvestering via aktier

Obligationer for begyndere

1254 836 Niels Geckler
Avatar photo

Niels Geckler

Niels Geckler er erhvervsjournalist og har i en årrække skrevet om investering, privatøkonomi, banker, fin-tech mv. for flere online finansmedier. Niels er kandidat i Historie og Økonomi fra Københavns Universitet. Niels er desuden forfatter til bl.a. en række virksomhedshistoriske bøger og er videreuddannet inden for virksomhedsøkonomi og markedsføring.Følg ham på LinkedIn .

All stories by : Niels Geckler