De mest attraktive danske udbytteaktier lige nu

De mest attraktive danske udbytteaktier lige nu

Udbytteaktier er en populær investeringsmulighed for mange investorer, der ønsker at sikre sig en stabil indkomststrøm. Der er tale om aktier i virksomheder, der regelmæssigt deler noget af deres overskud med aktionærerne i form af udbytte. Det gør dem til en attraktivt mulighed for dem, der søger både værditilvækst og løbende indkomst fra deres pengeanbringelse.

Udbytteaktier tilbyder:

  • Stabilitet: Udbytteaktier kan tilbyde en stabil indkomst, selv i perioder med markedsvolatilitet.
  • Langsigtet vækst: Selvom de måske ikke har det samme vækstpotentiale som deciderede vækstaktier, kan de stadig give langsigtede gevinster.
  • Risikosikring: De fungerer ofte som en buffer mod markedsudsving, da virksomheder med regelmæssige udbytter typisk har stærke økonomiske fundamenter.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste aspekter ved denne kategori af aktier og forklarer nøglebegreber som dividendeyield og payout ratio. Vi giver nogle bud på de bedste danske udbytteaktier og hvad der gør netop dem interessante netop nu. Du får desuden nogle tips til at vælge de rette udbytteaktier til din portefølje.

Hvad er en udbytteaktie?

Når et selskab genererer overskud, kan det vælge at geninvestere denne indtjening i virksomheden eller udbetale en del som udbytte til aktionærerne. Udbytteaktier kan beskrives som aktier i selskaber, der regelmæssigt udbetaler en del af deres overskud til aktionærerne. Disse udbetalinger kaldes udbytter, og de repræsenterer en måde, hvorpå investorer kan opnå et løbende afkast fra deres investeringer.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Udbyttet udbetales typisk kvartalsvist eller årligt. Selskabets bestyrelse beslutter, hvor meget der skal udbetales som udbytte baseret på virksomhedens finansielle sundhed og fremtidige behov. Investorer modtager disse betalinger direkte ind på deres konti, så de kan reinvestere dem eller bruge dem til andre formål.

Udbytteaktier giver

  1. Stabil indkomststrøm: Udbytteaktier giver en pålidelig indkomststrøm, hvilket er særligt attraktivt for investorer, der søger stabilitet i deres afkast.
  2. Potentiel værdiøgning: Udover den regelmæssige indkomst kan værdien af selve aktien også stige over tid, hvilket giver mulighed for kapitalgevinst.
  3. Risikospredning: Ved at inkludere udbytteaktier i din portefølje kan du reducere den samlede risiko, da disse aktier ofte tilhører veletablerede virksomheder med stabile forretningsmodeller.
  4. Inflationsbeskyttelse: Da mange virksomheder øger deres udbytter over tid, kan denne type investering hjælpe med at beskytte din købekraft mod inflationen.

Det kan åbne for nye investeringsstrategier og muligheder for dig som investor at forstå dynamikken bag denne type aktier. Det handler ikke kun om at maksimere profitten men også om at sikre stabilitet og sikkerhed i din portefølje.

Sådan udvælger du udbytteaktier

Hvordan vælger man de rette aktier?

Når du skal udvælge aktier med henblik på udbytte, kræver det en forståelse af de særlige kriterier, du kan vurdere denne type aktier på. Her er payout ratio og dividendyield centrale begreber, som vi forklarer herunder. Generelt er stabil vækst, finansiel robusthed og historisk højt udbytte noget man som investor kan vurdere en udbytteakties potentiale på.

Stabilitet og pålidelighed i indtjeningen sikrer nemlig, at virksomheden konsekvent kan betale sine aktionærer. Virksomheder med varierende indtjening kan have svært ved at opretholde stabile udbytter, hvilket gør det risikabelt for investorer, der søger forudsigelige indkomststrømme.

Dividendeyield og payout ratio

Dividendeyield betegner det årligt udbetalte udbytte i procent af aktiens aktuelle pris. Hvis en aktie handles til 100 DKK og betaler 5 DKK i årligt udbytte, vil dividendeyield være 5%. En høj dividendeyield kan være tillokkende, men det er vigtigt at sikre sig, at denne yield er bæredygtig. Større udbetalinger til aktionærerne efterlader færre midler til fremtidssikring af virksomheden.

Payout ratio viser forholdet mellem det samlede udbetalte udbytte og virksomhedens nettoindtjening. Det giver et billede af virksomhedens evne til at opretholde eller øge sine udbyttebetalinger i fremtiden. En lav payout ratio kan indikere potentiale for fremtidige stigninger i udbyttet og en sund geninvestering tilbage i virksomheden. På den anden side kan en meget høj payout ratio indikere en risiko for lavere fremtidige udbetalinger.

3 danske bud på de bedste udbytteaktier

Der er en række veletablerede og store danske aktieselskaber, der er kendt for at udlodde betydelige dele af indtjeningen til aktionærerne. Her får du en præsentation af de 3 mest fremtrædende udbytteaktier baseret på performance i de senere år. Disse selskaber er udvalgt, fordi de ofte er blandt dem med det højeste udbytte til aktionærerne og alle besidder økonomiske styrke.

1. A.P. Møller – Mærsk

Rederiet Mærsk er blandt Danmarks største virksomheder

A.P. Møller – Mærsk er kendt som en af verdens største containerrederier og har siden sin grundlæggelse spillet en central rolle i global shipping og logistik. Virksomheden har gennem årene vist sig robust i mødet med økonomiske udsving, hvilket bekræfter dens stabilitet som en pålidelig aktør på markedet.

A.P. Møller – Mærsk står som en af de mest attraktive danske udbytteaktier i de senere år med en dividendeyield i 2022 og 2023 på over 25 %. En så høj yield understreger ikke blot virksomhedens evne til at generere overskud, men også en indgroet vilje til at sende noget af det tilbage til aktionærerne.

I 2024 blev det til mere beherskede 5,5 %, men med en politik om at udbetale 30-50 % af overskuddet som udbytte fra en veldrevet forretning er der grundlag for en stabil indkomststrøm, der kan supplere eller endda overgå andre investeringsindtægter.

A.P. Møller – Mærsk’s payout ratio indikerer, at mens virksomheden udlodder en betydelig del af sine indtjeninger som udbytte, tilbageholder den også nok kapital til at geninvestere i forretningsvækst og drift. Det giver en vis tryghed for investorerne, da det signalerer virksomhedens fokus på både kortsigtet udbytte og langsigtet værdi.

2. Solar

Solar opererer inden for bl.a. klima- og energiløsninger

Solar er en anden af de bedste danske udbytteaktier for tiden. Det er en dansk sourcing- og servicevirksomhed der operere internationalt indenfor el, vvs, industri, ventilation samt klima- og energiløsninger. Hovedkvarteret ligger i Vejen og der er afdelinger i en håndfuld europæiske lande. Virksomheden havde i 2023 en årsomsætning på 13 mia. danske kroner, og de har i alt over 3.000 ansatte.

Solar sigter efter en payout ratio på 35 %. En udbetaling på 30 kr. per aktie svarende til et dividendeyield på 7,51 % for regnskabsåret 2023 vidner om virksomhedens evne til at skabe værdi for sine aktionærer. Denne høje yield er et tegn på stabil indtjening og en stærk balance, hvilket gør Solar til et attraktivt valg for investorer, der søger regelmæssig indkomst gennem udbyttebetalinger.

I sammenligning med andre top danske udbytteaktier som A.P. Møller – Mærsk, Torm, Scandinavian Tobacco Company og D/S Norden står Solar stærkt på grund af denne kombination af høj dividendeyield og fornuftig payout ratio. Det placerer den blandt de mest attraktive investeringer for dem, der ønsker at sikre sig en stabil indkomststrøm fra deres portefølje.

3. Torm

Torm er et dansk tankskibsrederi

Med en entydigt satsning på tankskibe siden 2015, har det danske rederi Torm etableret sig som en af de førende inden for transport af raffinerede olieprodukter. Virksomhedens strategi fokuserer på effektiv flådestyring og optimering af ruteplanlægning. Det reducerer ikke blot driftsomkostningerne men minimerer også miljøbelastningen.

Torm gør sig bemærket som udbytteaktie med en udbytteudbetaling på 49 kr. per aktie for hele regnskabsåret 2023. Det svarer til et dividendyield på omkring 25 % og en payout ratio helt oppe omkring 70 %. For investorer signalerer dette en betydelig indkomstmulighed, især hvis man sammenligner med andre sektorer, hvor gennemsnitsudbyttet ofte er lavere.

Mens Torms yield gør den attraktiv i forhold til mange andre danske udbytteaktier er det også vigtigt at have øje for de potentielle risici ved shippingsektoren, herunder volatilitet i fragtpriser og globale handelsstrømme. Og udlodningen i de foregående år har også været noget lavere end den nævnte for 2023.

Andre aktier, der er værd at overveje

Ud over de tre fremhævet ovenfor er der flere veletablerede selskaber, som fortjener opmærksomhed på grund af deres attraktive udbytter og potentiale for diversificering. Disse aktier kan være værdifulde tilføjelser til en velafbalanceret portefølje.

  • D/S Norden er et af de danske selskaber, der forventes at give attraktive udbyttebetalinger. Ved investering i shippingsektoren, som D/S Norden opererer indenfor, skal man dog være opmærksom på de notorisk volatilitet i fragtrater og udsving i brændstofpriser, der kan have betydelig indflydelse på driftsomkostningerne og dermed virksomhedens lønsomhed. Strengere miljøreguleringer kan føre til øgede omkostninger til opgradering af flåden eller køb af nye skibe, hvilket kan presse profitmarginerne.
  • Scandinavian Tobacco Group er kendt for sin stabile udbyttepolitik. De har et stærkt markedsgreb, som kan sikre en stabil indtjening. Investorer, der søger eksponering mod forbrugsvarer, vil måske finde denne aktie interessant. Som producent af tobaksprodukter står selskabet dog over for reguleringsmæssige udfordringer.
  • Sydbank leverer typisk et fornuftigt udbytte til aktionærerne. Denne middelstore danske bank kan drage fordel af makroøkonomiske forbedringer og stigende renteindkomster, men står også over for risici fra økonomiske udsving og konkurrence fra andre finansielle institutioner. For dem, der ønsker at inkludere banksektoren i deres portefølje, fremstår Sydbank som en relativt lavrisiko mulighed.

Disse danske udbytteaktier repræsenterer forskellige sektorer og risikoprofiler, hvilket gør dem til værdifulde valg for investorer, der ønsker at sprede risikoen uden at gå på kompromis med indkomststrømmen. Et nøje valg blandt disse aktier, som du finder på en række forskellige investeringsplatforme, kan bidrage til at opbygge en robust og diversificeret investeringsportefølje.

Risici når du investerer i udbytteaktier

Investering i udbytteaktier kan være attraktivt på grund af de stabile indtægtsstrømme, de leverer. Dog er det vigtigt at være opmærksom på de risici, der ligger i denne investeringsstrategi. For eksempel kan problemer inden for den virksomhed, der betaler udbytte påvirke dens evne til at opretholde stabile udbytter. Det kan være faldende indtjening eller dårlig ledelse.

Også samfundsøkonomien kan indebære usikkerhedsmomenter i denne sammenhæng. I perioder med økonomisk ustabilitet kan selskaber blive tvunget til at sænke eller suspendere deres udbyttebetalinger for at bevare kapital. Et stigende renteniveau kan gøre obligationsinvesteringer mere attraktive end udbytteaktier, og det kan føre til et fald i aktiekurserne.

Risikohåndtering gennem diversificering

For at mindske risikoen ved investering i specifikke udbytteaktier er det vigtigt at inkludere en bred vifte af aktiver i din portefølje. Diversificering bidrager med:

  • Risikoafdækning: Ved at sprede dine investeringer på tværs af forskellige sektorer og geografiske markeder mindskes risikoen for tab som følge af dårlig præstation fra en enkelt aktie eller sektor.
  • Stabilitet: En diversificeret portefølje har tendens til at være mindre volatil og kan give en mere stabil indkomststrøm.
  • Optimering af afkast: Ved at investere i både vækst- og udbytteaktier kan du drage fordel af både kapitalgevinster og regelmæssige udbetalinger.

En strategisk tilgang til investering, der omfatter både analyse af markedstendenser og diversificering, vil hjælpe dig med bedre at navigere de udfordringer og muligheder, der findes inden for udbytteinvesteringer. Samtidig sikrer det et mere balanceret forhold mellem risiko og belønning.

  • Bedste priser blandt danske banker
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Adgang til over 23.000 aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Investér automatisk med Nordnet månedsopsparing
  • Mulighed for at oprette aktiesparekonto
  • Gode priser på danske aktier
Investering medfører risici, og der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
  • Laveste kurtager i markedet
  • Kopier populære investorer
  • Invester i aktier, råvarer, kryptovaluta, ETF’er, og meget mere
51% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den risiko.

Konklusion – danske udbytteaktier i 2024

Udbytteraktierne er attraktive som stabil indtægt

At investere i danske udbytteaktier repræsenterer en attraktiv mulighed for en stabil indkomststrøm. Disse aktier er karakteriseret ved at dele ud af virksomhedens overskud gennem høje dividendeyield og stabile udbetalinger. Selskaber, der udbetaler udbytte af en vis størrelse regelmæssigt vil være et populært valg blandt investorer, der søger en pålidelig indkomst. Det har betydning for den kurs aktien handles til.

Når du overvejer at investere i disse aktier, er det vigtigt at udføre en grundig research. Det betyder, at du ikke blot bør sætte dig ind i virksomhedens udbyttepolitik og historik omkring udbetaling af udbytte. Det udbetalte beløb skal sættes i forhold til prisen på aktien, så du kan aflæse dividendyield. Vær også opmærksom på, at en sund payout ratio kan indikere, hvor bæredygtig dividendebetalingen er på lang sigt.

Økonomiske udsving kan påvirke både virksomhedens præstation og den generelle aktiemarkedsstabilitet. Investering kræver ikke kun forståelse af de enkelte aktiers potentiale men også en strategisk tilgang til diversificering for at minimere risici. Ved at kombinere flere forskellige udbytteaktier kan du opnå en balance mellem risiko og belønning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad forstår man ved begrebet udbytteaktie?

Udbytteaktier er aktier i virksomheder, der regelmæssigt udbetaler en del af deres overskud som udbytte til aktionærerne. Disse aktier er populære blandt investorer, der ønsker at modtage passiv indkomst.

Hvorfor er udbytteaktier interessante for investorer?

Udbytteaktier er interessante for investorer, da de tilbyder en stabil indtægtskilde, hvilket kan være særligt værdifuldt i volatile markeder. Desuden kan reinvestering af udbytte tilføre betydelig vækst i porteføljen over tid.

Hvordan vurderer man et selskabs dividendeyield?

Dividendeyield beregnes ved at dividere det årlige udbytte pr. aktie med aktiens nuværende pris. Dette giver investorer en idé om, hvor meget de kan forvente at tjene i forhold til deres investering.

Hvilken rolle spiller payout ratio i vurderingen af en aktie?

Payout ratio viser den procentdel af virksomhedens indtjening, der udbetales som udbytte. En lav payout ratio kan indikere, at virksomheden har plads til at øge udbyttet, mens en høj ratio kan signalere risici for fremtidige udbetalinger.

Måske du også kunne være interesseret i:

De bedste investeringsplatforme i 2024

Aktier for begyndere

Hvad er en investeringsportefølje, og hvordan opbygger du en?

Hvor handler man aktier?

Udbytteskat: Sådan håndterer du beskatning af udbytte

1251 839 Niels Geckler
Avatar photo

Niels Geckler

Niels Geckler er erhvervsjournalist og har i en årrække skrevet om investering, privatøkonomi, banker, fin-tech mv. for flere online finansmedier. Niels er kandidat i Historie og Økonomi fra Københavns Universitet. Niels er desuden forfatter til bl.a. en række virksomhedshistoriske bøger og er videreuddannet inden for virksomhedsøkonomi og markedsføring.Følg ham på LinkedIn .

All stories by : Niels Geckler