De bedste banker for digitale nomader i 2024

De bedste banker for digitale nomader i 2024

De såkaldte digitale nomader er folk, der rejser rundt i verden, mens de passer deres arbejde fra skiftende lokationer ved hjælp af IT-løsninger og internet. At man på den måde lever og arbejder på tværs af landegrænser, kræver en fleksibel og pålidelige banktjeneste, der er god til at håndtere en transnational privatøkonomi.

Mens en traditionel bank kan have internationale kapaciteter, der er nyttige, er moderne bankløsninger ofte mere ideelle for digitale nomader. Her introducerer vi de bedste banker i 2024, der imødekommer de særlige behov for digitale nomader, såsom international tilgængelighed, valutahåndtering, digitale løsninger, favorable gebyrstrukturer og personlig rådgivning. Vi har valgt at trække otte eksempler frem, som vi anser for de meste relevante, nemlig:

  • Revolut: stærk inden for valuta og internationale pengeoverførsler
  • Lunar: dansk onlinebank med nytænkende bankløsninger
  • Wise: veletableret specialist inden for globale pengetransaktioner
  • N26: fokus på simplificering og gennemsigtige gebyrer
  • Bunq: banken for den miljøbevidste digitale nomade
  • Nordea: skandinavisk klassisk full-service med omfattende serviceudbud
  • Danske Bank: fysisk tilstedeværelse og digital adgang til bred vifte af produkter
  • Jyske Bank: full service med fokus på personlig kunderådgivning

Inden vi når til gennemgangen af de enkelte banker med vurdering af deres fordele og ulemper får du dog lige nogle råd og tips til, hvad du skal være opmærksom på og bør overveje, når du skal vælge bankforbindelse som digital nomade.

Find den bedst mulige privatøkonomiske rejsepartner

Med de rette banktjenester kan du sikre, at din økonomi er lige så mobil som du er. Men hvad er er den helt rigtige bank for dig som digital nomade afhænger af i høj grad af en række individuelle faktorer, herunder dine specifikke behov og præferencer. Men der er er nogle fælles vilkår, der gør sig gældende for gruppen som helhed. Her er derfor nogle overvejelser, det kan være nyttigt at gøre sig for at få overblik over dine behov inden du vælger bank:

  • Rejsefrekvens og lokation: Overvej hvor ofte du rejser, og hvilke lande du primært befinder dig i, da det kan være afgørende for, hvilke banktjenester du har brug for.
  • Kontantbehov: Hvor mange penge i kontanter har du brug for, og hvordan håndterer banken kontanter, især i de lande, du forventer at skulle rejse til?
  • Investeringsmål: Hvis du har investeringsmål, skal du som alle andre investorer overveje hvilke investeringsmuligheder banken tilbyder, og om de passer til dine behov og risikoprofil.
  • Brugervenlighed og digital tilgængelighed: En brugervenlig mobilapp og pålidelig digital adgang er vigtigt for digital nomader, da det gør det nemt at holde styr på sin økonomi, uanset hvor man befinder sig.

Ved at have disse faktorer med i betragtning kan du strukturere din jagt på den bank, der passer bedst til dine behov som digital nomade. Der er mange muligheder for bankløsninger, der er tilgængelige for digitale nomader, hvilket giver fleksibilitet og plads til tilpasning til individuelle behov.

Det kan være vanskeligt at overskue markedet, men kan anbefalinger og erfaringer fra andre i samme livssituation være en hjælp. Her kan for eksempel Facebook-grupper være en værdifuld ressource for at finde anbefalinger og erfaringer fra andre digitale nomader.

  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

Sikkerhed, fleksibilitet og internationale bankservices

Som digital nomade er det afgørende at have økonomisk fleksibilitet, gode muligheder for kontokontrol samt let og billig adgang til internationale transaktioner og hævninger. En onlinebank, der tilbyder gebyrfrie hævninger også i udlandet og gennemskuelige gebyrer på sådan noget som valutaveksling kan være en stor fordel. Det giver dig mulighed for at overføre penge internationalt uden at bekymre dig om skjulte omkostninger.

Mange digitale nomader fortrækker at arbejde fra cafeer eller andre steder med en afslappet atmosfære. Men sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger må være en topprioritet. Når du vælger en onlinebank, er det vigtigt at sikre, at de tilbyder robust sikkerhed og beskyttelse af dine data. Vær opmærksom på phishing-angreb og andre former for cyberkriminalitet, og vælg en udbyder, der har stærke sikkerhedsforanstaltninger på plads.

Beskyttelsesforanstaltningerne kan inkludere to-faktor autentificering og kryptering af dine data. Ved at tage disse forholdsregler kan du beskytte dine penge og personlige oplysninger, mens du nyder friheden ved at være en digital nomade. En stabil og sikker internetforbindelse er også essentiel, så du kan holde styr på dine penge og udføre transaktioner, uanset hvor du befinder dig.

Overblik: de førende banker for digitale nomader

Som lovet komme her en uddybning af vores liste over de førende banker i 2024, som adresserer de særlige behov som digitale nomader står overfor. Listen omfatter både nogle af de store traditionelle banker på det danske marked og en række af de nyere rent digitale banktjenester med base forskellige steder i Europa.

Traditionelle danske bankydelser koster normalt mere, især hvis du rejser meget eller bor i udlandet. I de mange tilfælde er internationale finansielle virksomheder som Revolut eller Wise billigere og lige så sikre som bankerne med fysiske filialer. Der er dog stadig mange kunder, som af den ene eller anden grund foretrækker en klassisk bank med fysiske filialer.

Revolut – stærk inden for valuta og internationale pengeoverførsler

Fra Revoluts hjemmeside

Revolut er en af de neobanker, der er populære blandt digitale nomader, og det er der nok flere grunde til. Nogle af de vigtigste fordele for netop denne brugergrupper er:

  • Nem valutaomveksling: Revolut understøtter nem valutaomveksling i over 30 forskellige valutaer, hvilket er ideelt for hyppigt rejsende og internationale brugere.
  • Gebyrfri veksel i hverdagen: Kunderne rådes til at veksle valuta på hverdage for at undgå weekendtillæg, da Revolut ikke lægger til disse gebyrer.
  • Gratis hævninger op til € 200: Revolut pålægger et gebyr på 2% for hævninger over det månedlige gratis beløb på € 200 for det gratis standard-abonnement.
  • Effektiv valutavekslingsfunktion: Revoluts valutavekslingsfunktion er effektiv, man skal blot være opmærksom på beløbsgrænserne for gratis valutaveksling i abonnementet.
  • Brugervenlig app: Revolut-appen roses for sin overskuelige brugerflade sammenlignet med traditionelle danske bank-apps.

For digitale nomader giver neobanker som Revolut betydelige fordele i forbindelse med håndtering af økonomi på tværs af grænser, især med deres fokus på understøttelse af flere valutaer og konkurrencedygtige valutakurser.

Lunar – dansk onlinebank med nytænkende bankløsninger

Lunar hjemmesiden på dansk

Lunar er en anden fremtrædende neobank, der har gjort sig bemærket for sine innovative løsninger – og så er den fra Danmark. Nogle af de ting hos Lunar, der appellere til digitale nomader er:

  • Brugervenligt design: Lunar appen har høstet ros for dens brugervenlige design, intuitive navigation og enkle kommunikation.
  • Avancerede funktioner: Appen tilbyder avancerede funktioner, der hjælper med at bevare overblikket og letter håndteringen af privatøkonomien.
  • Hurtig kontooprettelse: Noget af det, kunderne har rost Lunar Bank for, er den hurtige og nemme kontooprettelsesproces og hurtig levering af fysiske kort
  • Dansk kundesupport: Hovedkontoret ligger i Århus og banken har mere end 450 medarbejdere fordelt på deres tre nordiske kontorer som du kan kontakte via telefon, mail eller chat på dansk.

For mange vil det, at Lunar er en dansk bank, i sig slev være et plus og en kilde til ekstra tryghed. Og selv for globalt orienterede danskere kan det være betryggende at kommunikere med banken på sit modersmål.

Wise – veletableret specialist inden for globale pengetransaktioner

Wise platformen til globale overføsler

Wise( der tidligere hed TransferWise) er kendt for sine lave gebyrer og gennemsigtige valutakurser. Blandt fordelene ved at vælge denne udbyder er:

  • Lave gebyrer på internationale overførsler: Wise tilbyder lave og gennemskuelige gebyrer, hvilket gør det billigere at sende penge til og fra udlandet sammenlignet med traditionelle banker.
  • Reel valutakurs: Wise bruger den reelle valutakurs uden skjulte gebyrer, hvilket sikrer, at du får den bedst mulige kurs, når du veksler valuta.
  • Fler-valuta konto: Med Wise kan du holde penge i flere valutaer på én konto, hvilket gør det nemt at håndtere økonomien på tværs af landegrænser.
  • Global accept: Wise Debit Mastercard kan bruges globalt, så du kan hæve penge og betale i forskellige lande uden store gebyrer.
  • Hurtige overførsler: Wise tilbyder hurtige og pålidelige pengeoverførsler, så du kan sende og modtage penge hurtigt, uanset hvor du er i verden.

Wise giver særligt visse kundegrupper gode muligheder for at spare penge gennem deres lave gebyrer og gennemsigtige valutakurser. Det gælder for eksempel digitale nomader, der har brug for pålidelighed og lave omkostninger ved internationale pengeoverførsler.

  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

N26 – fokus på simplificering og gennemsigtige gebyrer

N26 digitalbank

26 er en veletableret neobank med hovedsæde i Berlin, der har fokus på enkelhed og brugervenlighed. Banken har eksisteret i mere end 10 år og har dermed bevist sin levedygtighed. Af interessante features kan nævnes:

  • Gratis kontoadministration: Normale overførsler af alle slags er gratis hos N26 Bank. Hvis du vil overføre penge i realtid er det dog kun gratis for premium-kunder.
  • Gratis betalinger i udlandet: Betal gebyrfrit i hele verden med et N26-kort Mastercard. Du kan desuden hæve penge gratis inden for eurozonen med kortet.
  • Høj kundetilfredshed: N26 har fået vurderingen ‘God’ på Trustpilot med en score på 3,8 ud af 5 og 59% af anmelderne på Trustpilot har givet N26 en 5-stjernet rating.
  • Fler-sproget kundesupport: Kundesupport for N26 er tilgængelig på fem sprog: engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk (men desværre ikke dansk).

N26’s fokus på at simplificere bankvirksomhed og kundeoplevelsen gør det til et interessant valg for digitale nomader, der særligt går efter en nem og problemfri bankoplevelse.

Bunq – banken for den miljøbevidste digitale nomade

Bunq’s hjemmeside

Bunq, der fik hollandsk banklicens tilbage i 2014, er kendt for sine miljøvenlige initiativer og fleksible banktjenester. Fra sommeren 2024 er Bunq gået all-in på AI som en måde at styrke kontrol og service på. Her er nogle af fordelene ved banken:

  • Fler-valuta konti: Bunq giver dig mulighed for at have konti i forskellige valutaer, hvilket gør det nemt at håndtere økonomi på tværs af landegrænser uden at skulle tænke på vekselgebyrer.
  • Øjeblikkelige betalinger og overførsler: Med Bunq kan du foretage øjeblikkelige betalinger og overførsler, både indenfor Europa og til internationale konti.
  • Ingen skjulte gebyrer: Bunq er kendt for sin gennemsigtighed uden skjulte gebyrer, hvilket er ideelt for digitale nomader, der helst vil slippe for uventede omkostninger ved internationale transaktioner.
  • Mobilbank på farten: Bunqs avancerede mobilbank-app tilbyder funktioner som budgettering, automatisk opsparing og sporing af udgifter i realtid.
  • Miljøvenlig bank: Bunq lægger stor vægt på bæredygtighed og markerer sig med grønne initiativer som plantning af et træ for hver 100 euro, der bruges med deres kort.

Bunq er et interessant valg for miljøbevidste digitale nomader, der ønsker en bank med gennemskuelige gebyrer og fleksibilitet i den daglige administration af privatøkonomien.

Nordea – skandinavisk klassisk full-service med omfattende serviceudbud

Nordea logo

Nordea er en skandinavisk storbank

Nordea er som en af de største bankvirksomheder i Norden et velkendt brand for danskerne. Det er en traditionel full service bank med fysiske filialer, og de tilbyder omfattende serviceudbud. Her er nogle af de vigtigste fordele ved Nordea som bankforbindelse:

  • Gratis kontotransaktioner i Danmark: Nordea tilbyder kontooverførsler uden omkostninger inden for banken i Danmark.
  • Samme-dags overførsler: Med Nordea kan du foretage samme-dags overførsler til andre banker, hvilket er en stor fordel for digitale nomader, der ofte har brug for hurtig adgang til deres midler.
  • Loyale kunder belønnes: Nordea tilbyder et bredt udvalg af bankprodukter og som etableret kunde hos Nordea får man adgang til fordelagtige vilkår , priser og services.
  • Omfattende global tilstedeværelse: Som en af Nordens største banker har Nordea en stærk international tilstedeværelse, hvilket giver dig adgang til finansielle tjenester, uanset hvor du befinder dig i verden.
  • Avancerede online og mobile bankløsninger: Nordea tilbyder avancerede online og mobile bankløsninger, så du nemt kan administrere dine konti, foretage betalinger og holde styr på din økonomi, uanset hvor du er.

Nordea er måske ikke den billigste udbyder på listen på de internationale ydelser, men det er en solid mulighed for dem, der ønsker omfattende serviceudbud og stærk international tilstedeværelse.

Danske Bank – fysisk tilstedeværelse og digital adgang til bred vifte af produkter

Danske bank har filialer spredt i Danmark

Danske Bank, som den største bank i Danmark og kendt af de fleste, tilbyder en bred vifte af services, der udbydes og understøttes såvel digitalt som via et net af fysiske filialer spredt rundt i landet. Af fordele ved Danske Bank kan nævnes:

  • Stærk tilstedeværelse i Danmark: Danske Bank er en af de mest veletablerede og kendte banker i Danmark og tilbyder en bred vifte af banktjenester til både private og erhvervskunder.
  • Omfattende bankprodukter: Danske Bank tilbyder et bredt udvalg af bankprodukter og -services, herunder konti, lån, investeringer og forsikringer, der kan imødekomme forskellige behov.
  • Personlig rådgivning: Danske Bank har en stor fokus på personlig rådgivning og tilbyder muligheden for at booke møder med bankrådgivere for at få rådgivning til ens individuelle behov.
  • Mobile banktjenester: Danske Bank tilbyder også moderne mobile banktjenester, der gør det nemt at administrere ens økonomi, uanset hvor man befinder sig.

For digitale nomader, der værdsætter etablerede bankrelationer og omfattende bankprodukter, kan Danske Bank alt i alt være et godt valg.

Jyske Bank – full service bank med fokus på personlig kunderådgivning

Jyske Bank har hovedsæde i Silkeborg

Jyske Bank er lige som Nordea og Danske Bank en traditionel full service bank med fysiske filialer og et velkendt brand. De er kendt for at have fokus på personlig kunderådgivning og individualiserede løsninger. Som nogle af fordelene ved Jyske bank kan fremhæves:

  • Høj kundetilfredshed: Jyske Bank roses af kunder for rådgivningen og effektiv hjælp til løsning af forskellige udfordringer, hvilket viser rådgivningsteamets konstruktive samarbejde med kunderne.
  • Bredt udvalg af bankprodukter: Som veletableret full service-bank tilbyder Jyske Bank alle gængse bankprodukter, herunder forskellige kontoløsninger og kreditter.
  • Mulighed for rådgivningsmøder: Kunder kan aftale møder for at drøfte spørgsmål vedrørende køb af ejendom, opsparing eller investeringer med fleksible booking-muligheder.
  • Fordelsprogram for yngre bankkunder: Jyske Bank har et attraktivt særtilbud rettet mod 18-30 årige tilpasset denne målgruppes typiske behov og ønsker.

Jyske Bank er ideel for dem, der værdsætter personlig kunderådgivning og løsninger tilpasset deres privatøkonomiske behov, men prismæssigt kan de ikke følge med de digitale banker.

Kontoåbning som digital nomade

Når du har undersøgt tilbuddene hos de forskellige banker og fundet en, der tilbyder de funktioner, du har brug for som digital nomade, kan du oprette din konto. Oprettelsesproceduren kan variere en smule, men hos i hvert fald online-bankerne behøver du blot en stabil internetforbindelse for at blive godkendt og registreret om kunde:

  1. Udfyld din ansøgning og overfør de dokumenter, der kræves: Sørg for at have alle nødvendige dokumenter klar, såsom pas og bevis for adresse.
  2. Vent på godkendelse og åbning af din konto: Processen kan variere, men de fleste onlinebanker udmærker sig ved en hurtig godkendelse.
  3. Overfør dine penge til din nye konto: Når din konto er åben, kan du begynde at overføre penge og aktivere og opsætte de tjenester, du har brug for.

Her efter er du klar til at styre og kontrollere din privatøkonomi fra mobilen, når du som digital nomade begiver dig ud i verden.

  • Gebyrfrie hævninger i udlandet
  • Billigt at overføre penge til udlandet
  • Gratis oprettelse
Dette er et reklamelink.

Konklusion – de bedste banker for digitale nomader

Hyppige rejser kræver særlige krav til din bankforbindelse

Når du lever som såkaldt digital nomade, hvor du ’arbejder hjemmefra’ via din laptop, mobil og netforbindelse fra hvor som helst i verden, vil du have særlige ønsker til din bankforbindelse.  Med en bred vifte af neobanker og konventionelle fysiske banker at vælge imellem er der ingen mangel på muligheder, men det er vigtigt at finde den bank, der bedst imødekommer dine specifikke behov og præferencer.

Ved at vælge en bank med fokus på internationale tjenester, lave gebyrer, brugervenlige mobilapps og god kundesupport kan du sikre dig, at din økonomi er i gode hænder, uanset hvor i verden du befinder dig. Digitale bankvirksomheder som Revolut, Lunar, og Wise byder på hver deres fordele for den digitale nomade, mens klassiske fysiske banker kan have deres fordele i andre sammenhænge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad vil det sige at være digital nomade?

En digital nomade er en person, der rejser meget rundt og passer sit arbejde via telefon, laptop og netforbindelse, og på samme måde klarer bankforretninger mv. via digitale løsninger.

Hvilke banker tilgodeser den digitale nomades særlige behov?

Stort set alle banker tilbyder i dag digitale løsninger og apps, der gør det muligt at håndtere sin privatøkonomi på farten. Men de 100% digitale neobanker er typisk specifikt indrettet på netop dette og udgør dermed ideelle bankforbindelser for digitale nomader.

Hvad er forskellen på en traditionel og en digital bank?

Man skelner mellem traditionelle banker med fysiske filialer og digitale banker, der udelukkende er tilgængelige via app og browser. De har dermed færre udgifter og kan tilbyde fordelagtige priser og renter. Traditionelle banker har også netbanksløsninger, mens de nye er født digitale og ofte er mere innovative.

Er mine penge sikre hos de nye onlinebanker?

Hvis du sikrer dig, at du benytter en bank med en banklicens udstedt af en troværdig myndighed inden for EU vil dine penge være sikret efter de samme regler som gælder for traditionelle banker inden for EU. Og generelt er beskyttelse mod misbrug, sikring af data mv. mindst på samme niveau som hos de traditionelle abnker.

Måske du også kunne være interesseret i:

Find den bedste bank i Danmark i 2024

Revolut anmeldelse

Lunar Bank Anmeldelse

Lunar vs Revolut – Hvilken Bank er Bedst for Dig?

Wise Erhvervskonto: Et godt alternativ for internationale virksomheder?

1920 1278 Trine Heebøll Nygaard